Udlændingestyrelsen skal fremover se bort fra 26-års-reglen, der gør det muligt at fravige tilknytningskravet.

København. Udlændingeministeriet og Justitsministeriet har vurderet, at Udlændingestyrelsen i sager om ægtefællesammenføring skal se bort fra 26-års-reglen ved anvendelse af tilknytningskravet.

Tilknytningskravet handler om, at et ægtepar for at blive familiesammenført skal kunne vise, at de ikke har større samlet tilknytning til et andet land end Danmark.

Hidtil er tilknytningskravet ikke blevet stillet, hvis den herboende partner har været dansk statsborger i mindst 26 år, hvis vedkommende er født i Danmark og har boet her i 26 år, eller hvis vedkommende er kommet hertil som barn og har boet her i 26 år.

Men fremover vil tilknytningskravet også gælde i disse sager.

Få et overblik over den omstridte regel her:

* I 2002 blev det danske tilknytningskrav strammet. Danskere kunne dermed ikke få en ægtefælle fra et ikke-EU-medlemsland til Danmark, medmindre parrets samlede tilknytning til Danmark var større end til det andet land.

* Reglen betød, at en dansker, der har boet i udlandet igennem flere år, ikke kunne få sin udenlandske ægtefælle med sig hjem til Danmark.

* I 2004 blev 28-års-reglen indført. Den betød, at tilknytningskravet ikke var gældende for personer, der har haft dansk pas i 28 år - uanset hvor de har haft bopæl. Reglen skulle hjælpe de udlandsdanskere, der ville vende hjem med en udenlandsk ægtefælle.

* I 2011 blev 28-års-reglen ændret til en 26-års-regel under S-R-SF-regeringen.

* 24. maj 2016 tabte Danmark en sag om familiesammenføring, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde, at de danske regler diskriminerer personer, der er født uden for Danmark og først opnår statsborgerskab senere i livet.

* På baggrund af dommen har Udlændingeministeriet og Justitsministeriet vurderet, at Udlændingestyrelsen skal se bort fra 26-års-reglen. Tilknytningskravet kan dog fortsat fraviges, hvis særlige grunde - eksempelvis hensynet til familiens enhed - taler imod.

/ritzau/