Enhedslisten og de borgerlige vil tvinge regeringen til undersøgelse af slettede PET-mapper
Et flertal i Folketinget er nu parat til at pålægge regeringen at igangsætte en uvildig undersøgelse af Politiets Efterretningstjenestes massedestruktion af sagsmapper om politikere på især venstrefløjen midt i 90’ene. Undersøgelsen skal klarlægge, hvad der er slettet hvornår og hvorfor og placere et ansvar for operationen, som BT afslørede i påsken.En operation, som blev gennemført med Nyrup-regeringens velsignelse trods det, at den tilsyneladende i vid udstrækning stred mod efterretningstjenestens egne arkivregler.
Flertallet er samlet af Enhedslisten og består af samtlige partier udenfor regeringen. Retsordførerne forhandler netop nu om en såkaldt vedtagelse, som kan sendes til afstemning i Folketinget allerede onsdag i næste uge. Detaljerne er endnu ikke på plads, men ifølge Enhedslistens Per Clausen ligger det allerede nu fast, at hans eget parti sammen med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil pålægge regeringen at igangsætte en undersøgelse af hele forløbet omkring destruktionen af sagerne i PETs arkiv.
- Vi har fået flere forskellige forklaringer på, hvorfor de her sager skulle destrueres. Nogen siger, at det er fordi, der ikke længere var brug for dem, andre at det var fordi, oplysningerne var indsamlet ulovligt. Ingen af delene hænger helt sammen. Uanset hvad er det problematisk, at man fjerner materiale, som måske kan bevise lovbrud. Derfor mener vi, det er vigtigt at få fuld klarhed over, hvad der er sket, hvorfor og hvem, der har været involveret i det. En undersøgelse er det eneste rigtige, og efter min mening bør den være helt uvildig i forhold til regeringen, siger Per Clausen.
Hos Venstre glæder retsordfører Karsten Lauritzen sig over det usædvanlige samarbejde med Enhedslisten.
- Vi er glade for, at Enhedslisten som os ønsker klarhed over, hvem i Nyrup-regeringen, der slettede hvilke PET-sagsmapper og hvorfor. Statsministeren udviser misforstået socialdemokratisk kammerateri, når man ikke vil undersøge, hvem der slettede hvilke PET-sagsmapper og hvorfor, siger han.
Inden vedtagelsen om en undersøgelse sendes til afstemning, får statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og justitsminister Morten Bødskov (S) lejlighed til mundtligt at svare på en række af de kritiske spørgsmål, der er regnet med over især sidstnævnte siden destruktionen af sager blev afsløret.
Partierne bag kravet om en undersøgelse har således hasteindkaldt begge til en såkaldt forespørgselsdebat i folketingssalen onsdag formiddag. Her vil de fem partier kræve svar på en række af de samme spørgsmål, som en uvildig undersøgelseskommission senere kan komme til at afklare.
- Hvad kan regeringen oplyse om PET’s sletning af sagsmapper siden 1989 og i hvilket omfang ministre i regeringerne var orienteret, godkendte eller igangsatte sletning af indsamlede oplysninger, hvorfor sletningerne har fundet sted samt oplyse om de slettede sagsmapper er delt med andre landes efterretningstjenester og om man agter at foretage sig noget for at genskabe de slettede oplysninger, lyder spørgsmålene i indkaldelsen af ministrene.
Justitsminister Morten Bødskov har tidligere forklaret, at destruktionen af sagerne i PETs arkiv var ren rutine og helt naturlig af hensyn til de registrerede personer. Den forklaring betvivles imidlertid af samtlige partier bag det alternative flertal. De henviser blandt andet til, at en del af de destruerede sager beviseligt ikke havde nået PETs forældelsesfrist, da de blev fjernet, og at PETs egne arkivregler sagde, at historisk interessant materiale og sager om fremtrædende personer i samfundet ikke måtte destrueres. Samtidig har tidligere justitsminister Bjørn Westh overfor BT erkendt, at Nyrup-regeringen var involveret i beslutningen om at slette sagerne. Det har trods adskillige henvendelser ikke være muligt at få en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov.
En af de sager, der blev destrueret midt i 90'erne, er ifølge flere forskere PETs såkaldte personsag om den nuværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, som indtil 1991 var formand for Danmarks Kommunistiske Parti.
