Venstre har ønsket at gå længere end regeringen, mens Dansk Folkeparti mener, at aftalen burde have indeholdt mulighed for dansk deltagelse i eliminering af terrortrusler.

Fredag aften blev regeringen sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti enige om en ny lov for efterretningstjenesten, der blandt andet betyder, at PET skal kunne ses bedre efter i kortene.

Både Venstre og Dansk Folkeparti er godt tilfredse med aftalen, men samtidig giver partierne udtryk for, at de gerne havde set en strammere lov.

- Der er ingen tvivl om, at stod det til os, så kunne PET samarbejde fuldt ud også omkring eliminering af terrortrusler. Der har været en debat om Danmarks deltagelse i elimineringen af terroristen og al-Qaeda-lederen al-Awlaki. I sådan en aftale her kunne vi helt sikkert være med til, at Danmark skulle kunne deltage fuldt ud i sådan et samarbejde i fremtiden, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF), til Berlingske Nyhedsbureau og tilføjer:

- Der kan jo også være terrorledere i fremtiden, der udgør en trussel mod os og mod Vesten, som vi gerne vil af med, men ikke har mulighed for at komme det på anden måde end via en agentvirksomhed.

I Venstre er man glad for, at man med forliget »har fået moderniseret« det tilsyn, der er med PET.

- Det sikrer, at der også fremover - med den teknologiske udvikling og de vidtgående magtbeføjelser, PET har - er en balance mellem den enkeltes retssikkerhed og de her beføjelser, uden at man går på kompromis med det vigtigste, nemlig at PET kan løse deres opgave effektivt og forhindre terrorangreb i Danmark, siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).

Han påpeger dog, at Venstre har ønsket at gå videre på en række kontrolområder.

- Men det er sådan set blevet imødekommet. For eksempel er Folketinget nu inde over udpegningen af medlemmerne af det nye tilsyn, siger Karsten Lauritzen.

Ifølge chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank CEPOS giver den ny PET-lov »kun indsigt i toppen af isbjerget«.

- Den nye PET-lov styrker både den retslige og parlamentariske kontrol af efterretningstjenesten. Blandt andet kan tilsynet kontrollere PETs behandling af oplysninger, og det får en god indsigt i PETs virksomhed. Men på trods af forbedringerne, er det ikke tilstrækkeligt, siger chefjurist Jacob Mchangama.

- Eksempelvis er det fortsat kun kontroludvalgets opgave at holde sig orienteret om PETs virksomhed uden dermed at foretage nogen bedømmelse af PETs behandling af konkrete sager eller blive udstyret med egentlige sanktionsmuligheder. Ligesom PET-tilsynets fokus er afgrænset til personoplysninger og dermed er afskåret fra at føre tilsyn med PETs brug af tvangsindgreb og øvrige funktionsområder.

Jacob Mchangama mener, at både SF og de Radikale, som begge længe har haft ønsket om at styrke kontrollen med PET, burde have udnyttet deres mulighed og presset Socialdemokratiet langt mere.

- Så kunne vi have fået en lov og kontrol med efterretningstjenesterne, der ville være på niveau med, hvad man har i udlandet og ikke mindst have sikret, at borgerne er sikret mod misbrug, og at PET er sikret mod mytedannelse og mistillid, siger chefjuristen fra CEPOS.