Onsdag 1. april bliver det lovpligtigt for spritbilister at få en alkolås, hvis de igen skal ud og køre. Rådet for Sikker Trafik mener dog ikke, at ordningen er god nok.
Fremover kan spritbilister godt vænne sig til at skulle blæse i en såkaldt alkolås, når de igen får lov til at sætte sig bag rattet.
1. april træder loven om alkolåse i kraft efter flere års politisk drøftelse, så det ikke længere kun koster en bøde og en frakendelse af kørekortet, hvis man bliver taget i at køre i bil med en for høj alkoholpromille.
Fra onsdag vil det ifølge DR Nyheder betyde, at en ubetinget frakendelse af kørekortet følges af en enten obligatorisk eller frivillig alkolåsordning for de dømte.
For den frivillige ordning kan en spritbilist, der er dømt for at køre med en promille på 1,2 til 2,0, få en rabat på frakendelsen af kørekortet på to i stedet for tre år. De skal så køre med alkolåsen i to år.
Alkolåsen bliver obligatorisk for personer med en promille over 2. Efter frakendelsesperioden på tre år skal de køre med alkolås i to år. Ønsker man ikke en alkolås, vil det betyde, at man ikke kan få kørekort før efter fem år.
Ved begge ordninger skal den dømte selv betale for alkolåsen, der ifølge DR Nyheder forventes at koste mellem 20.000 og 25.000 kroner.
Den nye ordning møder dog kritik fra blandt andre Rådet for Sikker Trafik, som mener, at alkolåsen ikke er straf nok.
»Der er jo begrænset incitament for dem, der kunne have glæde af alkolåse. Den træder ikke i stedet for en eventuel straf og dermed gør, at folk kan fastholde og bibeholde deres kørekort, forblive på arbejdsmarkedet og dermed ikke opleve de sociale konsekvenser, der kan være ved at miste sit kørekort,« siger Mogens Kjærgaard Møller, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, til DR Nyheder.
En betinget frakendelse af kørekortet dækker en periode mellem 0,51 og 1,2.
