Læs her hvad Ole Birk Olesen skrev om kvinder i et omstridt debatindlæg, han siden har beklaget.

København. For syv år siden skrev transportminister Ole Birk Olesen (LA) et debatindlæg om sit syn på kvinder:

Her følger syv grove generaliseringer om kvinders "mørke" sider. De færreste af dem har jeg videnskabeligt belæg for, de er blot rodfæstede overbevisninger i mit sind formet af 37,5 års jordeliv sammen med kvinder og sammen med andre mænd, der lever sammen med kvinder og har fortalt mig om det.

Jeg kunne i stedet have lavet syv generaliseringer under overskriften "Jeg takker kvinder!", for kvinder har mindst lige så mange gode sider, som de har dårlige, og hvis jeg ikke mente, at de gode sider opvejer de dårlige i hvert fald på den private front så ville jagt på kvinder ikke have fyldt så stor en del af mit liv, og jeg ville ikke i dag have levet sammen med min kone, som jeg mødte for 12 år siden, og som jeg forventer at leve sammen med, indtil jeg går i graven. Der er imidlertid mange mænd, der lovsynger kvinders lyse sider og kun få, der gør, hvad jeg nu påtænker at gøre, og da jeg synes, det er mere livsbekræftende at gøre en forskel end at råbe med i en flok, der gør det fint uden mig, så påtager jeg mig nu denne opgave.

Jeg anerkender endvidere, at en tilsvarende liste blot med andre anklager kan laves om mænd, uden at jeg ville kunne protestere, fordi også den ville være rigtig, hvis den var lavet af en tilstrækkelig tænksom kvinde.

Lad os begynde!

1. Jeg anklager kvinder for grundlæggende at være uden moral og ære. De er fyldt med kærlighed til deres nærmeste, men moral og ære besidder de ikke. Spørg en kvinde, hvad hun mener om dit og dat i samfundsdebatten, og hendes svar vil afspejle hendes egne og hendes nærmestes interesser og intet andet. Derfor findes der så få kvinder, som er helhjertet liberale, for liberalismen hylder friheden og lader sig ikke anfægte af, at enkeltpersoner ofte kan få et bedre liv, hvis andre tvinges til at handle på bestemte måder, der kan være til gavn for både mænds og kvinders særinteresser. Når flere mænd er liberale, så skyldes det, at de nemmere kan tilslutte sig et overordnet princip for retfærdighed og så faktisk for deres æres skyld holde fast i dette princip, selv om det i konkrete tilfælde kan komme dem selv til skade.

2. Jeg anklager kvinder for af samme grund (anklage nummer 1) at være ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig menneskelig civilisation. Hvis alle folk blot havde deres eget bedste som deres højeste målestok, så ville vores verden bryde sammen i strid og kævl og krig. Hvis et samfund, der er større end en stamme, altså en civilisation, skal kunne eksistere, så skal størstedelen af menneskene i dette samfund være forenet af en forestilling om en højere retfærdighed, som man må underordne sig, også når det fra tid til anden strider mod ens egne private interesser. Kærlighed til familien er godt, men ikke godt nok i store samfund, hvor de fleste mennesker ikke er familie. Derfor har mænd nej, det var ikke kvinder skabt civilisationer, der holdes sammen af en fælles sans for det retfærdige.

3. Jeg anklager kvinder for at være i deres følelsers vold og uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand. Bare fordi det kunne være lækkert, hvis en creme kunne stoppe aldringsprocessen i ens ansigtshud, bare fordi det kunne være sjovt, hvis vi kunne tale med vore afdøde forfædre gennem en åndemaner, eller bare fordi det er rart at tro på, at ens helbredsmæssige skavanker kan kureres ved at gå til en healer, så er det jo intet argument for, at det faktisk forholder sig sådan. Kvinder har en ufatteligt dårligt udviklet kritisk sans, som gang på gang slår mig med forundring og får mig til at tvivle på, om vi i virkeligheden tilhører samme dyreart. Også af den grund bestyrkes jeg i min tro (anklage nummer 2) på, at kvinder ikke er egnede til at have magt på et niveau, der rækker ud over storfamilien, fordi deres irrationalitet i så fald risikerer at gå ud over alt for mange uskyldige mennesker, som ikke har mulighed for at sige fra.

4. Jeg anklager kvinder for at være ude af stand til at bestyre magt med moderation. Det ses af det forhold mellem mand og kvinde, som findes i de fleste ligestillede parforhold, hvor en mand, der ikke yder konstant modstand mod sin kvindes forsøg på at forme ham, tryne ham, dominere ham, meget hurtigt vil blive forvandlet til en undersåt i et tyrannisk hjemmematriarkat. Kvinder ejer ikke selvdisciplin og holdes i et parforhold kun tilbage af én ting i deres magtudøvelse, og det er modmagt. Ve den mand, som ikke evner det. Det ses også af, at statens magt i samfundet er blevet bestandigt udvidet i årene efter, at kvinder har fået stemmeret. Ved hvert eneste valg stemmer kvinder i langt højere grad end mænd på politikere, som vil udvide statens magt med flere forbud og opkrævning af højere skatter. Og da der er flere kvindelige vælgere end mandlige, synes enhver mandlig modstand blot at kunne sænke hastigheden med hvilken, vi bevæger os mod den totalitære stat ikke at kunne stoppe bevægelsen.

5. Jeg anklager kvinder for at være uærlige om, hvad de i virkeligheden foretrækker i forholdet mellem mænd og kvinder, når det handler om ligestilling. Jeg har endnu til gode at møde den kvinde, som ønsker, at kvinders fordums forpligtelser over for mænd skal afskaffes, men som ikke samtidig mener, at mænds gamle forpligtelser over for kvinder skal bevares aldeles uændrede. Det er ikke ligestilling, det er udbytning. Den gammeldags mand var gentleman og ridder på samme tid, fordi den gammeldags kvinde til gengæld var ham en omsorgsfuld støtte i hverdagen og puslede om ham, når han havde behov for det. Den moderne kvinde forventer, at manden opfører sig på samme måde i dag, mens hun til gengæld har ret til at håne ham for at være en klynker, når han en gang hvert femte år lægger sig syg med en influenza eller en dobbeltsidet lungebetændelse. Den moderne kvinde insisterer på, at hendes mand skal tage sin halvdel af bleskift, opvask, madlavning og enhver mands mareridt, forældremøder i vuggestuen, men hun forventer samtidig af manden, at han egenhændigt skal stå for rensning af tagrender i fem meters højde, reparation af vaskemaskinen, ture på lossepladsen og enhver kvindes mareridt, nemlig at stå op klokken 2 om natten med at slagvåben i hånden, når der kommer mærkelige lyde fra stuen. Igen: Det er ikke ligestilling, det er udbytning.

6. Jeg anklager kvinder for at være tryghedsnarkomaner, der dog alligevel føler ret til at beklage sig over og kræve andel i de fordele, som mænd høster, fordi mænd modsat kvinder tager chancer. Mænd gør karriere, fordi de tør gøre karriere. Kvinder forbliver menige medarbejdere eller mellemledere, fordi de ikke har mod på at tage imod udfordringer, der kan gå galt, men som, hvis de går godt, kan katapultere karrieren. Det er også derfor, at kvinder ikke opstarter succesrige virksomheder, men alene søger ansættelse i virksomheder, som mænd har opstartet.

7. Jeg anklager til sidst kvinder for at være jantelovsdyrkere i ethvert spørgsmål, hvor mænd er dygtigere end kvinder. Ingen mand har nogensinde anfægtet, at kvinder er bedre til at tage sig af pylrede børn med feber, tale i telefon i meget lang tid, pakke til ferierejser og skabe hygge i hjemmet. Men at møde en kvinde, som anerkender, at mænd er bedre til noget som helst andet end det, der kræver ren muskelkraft, er lige så svært som at finde en nål i en høstak.

Hvorfor er kvinder generelt sådan? Jeg tror, det er medfødt en del af deres biologi for ellers ville disse karaktertræk ikke være så udbredte hos kvinder, som de er. Men kan kvinderne så gøre for det? Ja, det kan de. Kvinder kan ikke gøre for, at de er født med tilskyndelser til at være, som de er, men de kan gøre for, at de ikke forsøger at styre deres tilskyndelser i erkendelse af, at de til tider er forkerte og skadelige.

Det er lige som med mænd, som evolutionspsykologer nu er nået til enighed om har en evig tilskyndelse til at dyrke uforpligtende sex, hvor end mændene kan finde en kvindelig partner, som tilbyder dem muligheden (nogle endda selv om kvinden ikke er med på idéen). En mand kan ikke af den grund slippe af sted med at sige, det var ligesom bare noget, jeg havde behov for, eller sådan er JEG bare, til sin kone hvis hun da ellers er helt velforvaret. Nej, kulturelle og moralske spilleregler sætter grænser for mænds adfærd. Mænd kan ikke bare henvise til de tilskyndelser, som naturen har lagret i dem, og så forvente at alt er fjong, når de opfører sig fuldstændigt egoistisk.

Hvad jeg forlanger her er såmænd bare ligestilling. De fleste af os mænd forsøger faktisk at styre os, og i den kultur, vi lever i, forventes det også af os. Det er vel ikke urimeligt at forvente det samme af kvinder?

Kilde: Den liberalistisk blog Vox Liberalis, der har skiftet navn fra Damefrokosten.

/ritzau/