Officerforening tavs om bortvisning

Fagforeningen for den bortviste kommandør Jesper Britze holder lav profil i medierne. Officerforeningen nøjes foreløbigt med at sørge for advokatbistand.

Den bortviste kommandør Jesper Britze fra Forsvarskommandoen får hjælp af sin fagforening, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), i den kommende auditørundersøgelse.

Men selv om Britze foreløbigt anklages for at være hovedmanden i skandalesagen om den arabiske oversættelse af bogen "Jæger - i kamp med eliten", ønsker hverken Britze eller formanden for hans fagforening, HOD, at udtale sig til medierne.

- Vi støtter Jesper Britze i sagen, men kan ikke sige noget om, hvordan han har det, siger foreningens informationschef, Henning Lahrmann.

Han oplyser, at formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Bent Fabricius, ikke ønsker at kommentere sagen, før Jesper Britze, der inden sin bortvisning var chef for Forsvarskommandoens Informatikafdeling og ansvarlig for den såkaldte "defensive cyberkrigsførelse hos Forsvarskommandoen", har talt med HOD's advokater.

Siden den 24. september har forsvaret undersøgt skandalesagen. Men ifølge forsvarschef Tim Sloth Jørgensen nægtede Jesper Britze, der er mangeårig medarbejder i forsvaret og personlig ven til Sloth Jørgensen, gang på gang at have andel i sagen.

- Det var først, da hans computer skulle undersøges, at han meddelte, at det var ham. På det tidspunkt følte han, at presset var så voldsomt, at han måtte gå til bekendelse, siger forsvarschefen.

Han afviser, at oversættelsen skulle have et politisk motiv:

- Der har ikke været tale om et politisk motiv, tror jeg, siger Tim Sloth Jørgensen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: