Debatten om tørklæder og kalotter raser.

Men er der egentlig nogen forskel på at gå iklædt en jødisk kalot og et muslimsk tørklæde?

Og vil det hjælpe muslimske piger at forbyde tørklæder i offentlige sammenhænge, bl.a. på folkeskoler?

BT har spurgt Pia Kjærsgaard (Værdiordfører, Dansk Folkeparti) og Özlem Cekic (Ligestillingsordfører, SF).

Özlem Cekic: Fri mig for Pia Kjærsgaards falske omsorg

Der er ikke nogen forskel på at gå med en jødisk kalot og et muslimsk tørklæde. Uanset hvilke religiøse beklædningsgenstande, man har lyst til at gå med, så skal man have lov til det. Nogle betragter tørklæder som religiøse symboler og andre betragter det som frihedssymboler. Det må være op til folk selv at bestemme. Det er det, der adskiller det demokratiske samfund Danmark fra alle de antidemokratiske lande, som Pia Kjærsgaard normalt stiller sig i kø for at kritisere, hvor staten bestemmer, hvad for noget tøj, folk skal have på. Det skal vi gudskelov og heldigvis ikke herhjemme.

Fri mig for Pia Kjærsgaard omsorg - den er falsk. Lad os nu antage, at Pia Kjærsgaard er så optaget af de her piger, der går med tørklæde, fordi hun tror, at de alle sammen er undertrykte. Så hjælper det da i hvert fald ikke, at de piger ikke må have mulighed for at komme i skole.

Læs også: Udklip fra venstreorienteret avis gik viralt: Her startede kalot-debatten

Jeg gik med tørklæde i to år, da jeg var teenager, og det var noget af min bedste tid. Det var en ren provokation mod mine forældre og en del af mit teenageoprør. Det var ikke, fordi jeg var undertrykt. Mine forældre var helt ude af den, fordi jeg gik med tørklæde, men skolen troede ligesom Pia Kjærsgaard, at det handlede om, at mine forældre tvang mig til det.

Det er ikke tørklædet, der undertrykker kvinder. Hvis man tror det, så er man naiv. Det er mennesker, der undertrykker mennesker. Man bliver heller ikke frigjort, fordi nogen hiver tørklædet af en. Selvfølgelig er der nogen, der går med tørklæde mod deres vilje. Men hvis man gerne vil gøre noget for dem, så skal man have en dialog med dem og sikre, at de får en uddannelse og bliver økonomisk afhængige, så de kan stå på egne ben og sige fra.

Pia Kjærsgaard: Det er en helt afsporet debat

Man kan slet ikke sammenligne tørklæder med kalotter. Det er en helt afsporet debat. Tørklædet er et helt andet symbol end den jødiske kalot. Det har aldrig nogensinde været et problem i det danske samfund, at jøder i visse få sammenhænge har en kalot på. Debatten er udsprunget af, at jøder bliver chikaneret, overfaldet og spyttet på, fordi en mellemøstlig konflikt er kommet til Danmark. Det kan ikke sammenlignes med, at kvinder skal gå med tørklæde, burka eller niqab, som er kvindeundertrykkende, fornedrende og fuldstændig ude af trit med det kvindesyn og ligeværd, vi har i Danmark. Jeg har ikke i denne lummervarme sommer set en muslimsk kvinde iført shorts og tørklæde. Det er jo hele kroppen, der bliver dækket til, og de skjuler sig under et tørklæde.

Synes Özlem så også, at det ikke er kvindeundertrykkende at gå i burka? Jeg synes, det er meget bekymrende, at man ser flere og flere tildækkede kvinder i det danske samfund. Det er ved at være et større og større problem. De må selv om det derhjemme og på gaden, selvom det ikke er godt, men det skal ikke overhovedet ikke være tilladt i offentlige sammenhænge, f.eks. på folkeskoler. Hvis det ikke var tilladt der, så kunne det måske få nogle kvinder - for ikke at tale om deres forældre, mænd, brødre og hvem som ellers påbyder dem at gå med det her klædningsstykke - til at tænke sig om.

Jeg taler ikke om, at man skal hive tørklæderne af kvinder, der går på gaden. Men jeg vil anbefale muslimske kvinder at tage det af. De kommer meget nemmere igennem samfundet og arbejdslivet, og de bliver meget nemmere integreret i det danske samfund, fordi det vil fjerne den barriere, som jeg virkelig føler, at der er, når en kvinde går med et tørklæde.

Jeg erkender, at det desværre kan ramme nogle muslimske piger, som vil blive sendt i en koranskole, hvis de ikke kan have tørklæde på i folkeskolen, og at de der vil få nogen helt andre normer og traditioner, end der er i det danske samfund. Men debatten kan få forældre til ikke at iføre deres 8-10-årige døtre tørklæder. Der er ingen, der skal fortælle mig, at de piger synes, at det er lykken at gå rundt i en dansk folkeskole med et tørklæde på. Jeg tror, at de meget hellere vil være som deres danske kammerater. Vi skal også huske på, at vi ikke har religionslighed i det her samfund. Det er kristendommen, som er den grundlæggende religion.