I Københavns Storkreds går SF tilbage fra tre til ét mandat. Det betyder samtidig farvel til Özlem Cekic, der må se sig slået af partiformanden Pia Olsen Dyhr, som hun lå i direkte duel med om det ene mandat.
Özlem Cekic fik ellers 7.104 personlige stemmer - næsten 2.000 flere end ved valget for fire år siden - men det rakte ikke til at slå Pia Olsen Dyhr.
På sin Facebookprofil skriver Özlem Cekic selv, at hun ikke fik mandatet. Dog er det ikke det manglede mandat, der bekymrer hende mest - men derimod fremtiden i Danmark for blandt andet minoriteter efter Dansk Folkeparti fik så godt et valg, som de gjorde torsdag, hvor de blev landets andetstørste parti.
»Jeg blev ikke valgt, men det er ikke det, der bekymrer mig allermest. Jeg har født alle mine 3 børn i Danmark. De hedder Furkan, Yasmin og Yusuf. Deres bedsteforældre er godt nok født i Tyrkiet. Men mine børn kom til verden på Rigshospitalet. Ligesom tusindvis af andre børn med minoritetsbaggrund, kender de ikke til andet end Danmark. Alle disse børn bliver nogen gange set på som grimme ællinger af politikere,« skriver hun og fortsætter:
»Men sandheden er, at de kommer til at vokse op og blive til svaner. Vi møder dem på skadestuen som sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter. De rykker ud med deres politi og brandbiler, når vi har brug for deres hjælp. De tømmer vores affaldsspande og gør rent. De er frivillige i den lokale fodboldklub, besøgsvenner på plejehjemmet; og de smiler bag disken, når vi henter vores pizza. De er en del af Danmark. De er ikke nogen at være bange for.«
Alligvel får politikerne den danske befolkning til at frygte hinanden, skriver Özlem Cekic.
»Efter valget i går er flere broer mellem befolkningsgrupper i farezonen for at blive brændt. Derfor har vi allesammen en ekstremt vigtig opgave i de kommende år! Også du!,« skriver hun.
Hun lægger vægt på, at alle er nødt til at arbejde videre for at være brobyggere.
»Lige så meget som nogen frygter DFs menneskesyn, ligeså meget frygter mange, der har sat deres kryds på DF, indvandrere og flygtninge. Begge grupper dæmoniserer hinanden. I dag er der kø foran Ryanair for at købe immigrationsbilletter til Sverige. Men den holdning er ligeså billig som billetterne!,« skriver hun og tilføjer:
»Jeg synes, det er for let bare at smide håndklædet i ringen og vælge den lette vej. For sig selv! Kom nu ind i kampen. Gør noget. Ræk hånden ud!«
Özlem Cekic mener, at det centrale spørgsmål i hele debatten er, om vi har mod nok til at mødes med dem, vi er uenige med.
»Det mod SKAL vi have. Kun ved at bygge bro til hinanden, kan vi forstå hinanden. Og rykke tættere sammen. Jeg blev ikke genvalgt. Men min stemme kan ingen tage fra mig. Og den stemme har jeg tænkt mig at bruge. Til at forstå, lytte, mødes, mærke, formidle. En brobygger giver aldrig op,« slutter hun.
Özlem Cekic blev første gang valgt ind i Folketinget ved valget i 2007.
I mange år var hun social- og psykiatriordfører for SF, inden hun blev sundheds- og ligestillingsordfører.
Tidligere har hun arbejdet som sygeplejerske.
