Tre af landets førende økonomer, Johannes Raaballe og Anders Grosen fra Aarhus Universitet, samt Ken L. Bechmann fra CBS problematiserede allerede bankpakke II få dage efter forliget tilbage i 2009 - og vel at mærke, INDEN bankpakken blev endelig besluttet i Folketinget 3. februar.

- Økonomi-og Erhvervsministeren var et overraskende let offer først for Finansrådets og senere Dansk Industris lobbyvirksomhed. Ministeren og regeringen blev formentlig ikke forsynet med kendsgerninger, faglige vurderinger og beslutningsgrundlag af bedste kvalitet som modvægt, skriver de tre økonomer i en fælles kronik i Jyllands-Posten 22. januar 2009.

I kronikken redegør de for, at bankpakke II blev lavet så billig for bankerne, som eksisterende EU-lovgivning tillader.

Skatteyderne betaler bankpakken

Garantien indebærer, at bankerne kan låne af udenlandske banker til laveste rente. Hvis garantien ikke havde været der, skulle bankerne have betalt en højere rente og de fleste af bankerne ville slet ikke kunne opnå et lån.

- Vi skønner, at denne fordel på årsbasis, taget for banksektoren under ét, udgør fem pct. Det svarer til et årligt beløb på 25 mia. kr.

Økonomerne forklarer, at det er skatteyderne, der betaler for bankpakke II, og at pakken intet gør for at fjerne eller disciplinere dårlige bankledelser.

Forliget om bankpakke II kan findes på Økonomi-og Erhvervsministeriets hjemmeside.

- Vi er sikre på, at ingen læser bliver imponeret over disse 32 sider. Fyldt med fejl og mangler. Enhver forligspolitiker har haft disse 32 sider i hånden. En ting er sikkert. Det er et politisk ansvar at sørge for, at kendsgerninger, faglige vurderinger og beslutningsgrundlag af bedste kvalitet er til stede og tages i betragtning, når skatteyderne skal poste godt 100.000 kr pr. indbygger i den danske banksektor.

Det har siden vist sig, at regeringen havde bestilt rådgivning fra investeringsbanken Rothschild for 100 mio kr. Rapporten er hemmelighedsstemplet, men rygtet vil vide, at Rothschild netop anbefalede at man brugte en 'upside-model', så staten sikrede sig andel af kursgevinsten, når banken kom på fode igen.

Mener du, at bankerne har for meget magt over politikerne?

Deltag i debatten under artiklen