____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>800 delegerede til S-kongressen kvitterede med varme bifald, da Helle Thorning-Schmidt lørdag eftermiddag rejste sig efter måneders hård kritik og leverede en timelang tale med en gedigen politisk overraskelse til sidst.

Hun fremrykker betænkningen fra dagpengekommissionen med tre måneder fra 2016 og til september 2015 og får på den måde sendt tre meget vigtige signaler:

BTs Søs Serup om Thornings dagpenge-bombe: Fremragende tale, men....                              
For det første sætter hun ord på, at dagpengereformen fra 2010 ikke var Socialdemokraternes opfindelse. At hun faktisk er ægte bekymret over, at den ramte mange mennesker ualmindelig hårdt. Man var tvunget til at gennemføre den, fordi valgets tale i 2011 var klar og gik imod socialdemokraternes ønske om at bevare den gamle ordningen.Trods det gennemførte et flertal i Folketinget en kortere dagpengeperiode. Thorning forklarer også, at regeringen måtte bruge tre milliarder kroner på at afbøde virkningen af den kortere dagpengeperiode, hvor 40.000 lønmodtagere på kort tid opbrugte deres dagpenge og stod uden forsørgelse.

Læs også: S-landsmøde: Helle Thorning-Schmidt smider dagpenge-bombeFor det andet viser hun med sin beslutning om at fremskynde kommissionens arbejde, at hun er villig til at trække sig helt ud til den yderste grænse for at finde en hurtig løsning uden at bryde den kontrakt, hun har med regeringspartneren De Radikale om at undgå flere hovsa-løsninger. Derved skaber hun sig lidt ekstra politisk albuerum til også at markere, at Socialdemokraterne som parti mener noget andet på dette følsomme område mener end regeringspartiet S.

Og endelig sætter hun maksimalt pres på oppositionen for at levere en hurtig løsning efter næste valg. Det kunne man ikke tage for givet, at en borgerlig regering havde tænkt sig. Nu tvinges Løkke - hvis han vinder valget - til at levere.

De tre signaler er vigtige, fordi S-kongressen er det sidste store møde inden valget. Thorning har brug for at få sparket lidt liv i den entusiasme, som partiets bagland skal leve af for at finde gejst til at føre valgkamp.