Dyr annoncekampagne betalt af velhavende venner

Nye millioner til Samuelsen

Anders Samuelsen

Liberal Alliances formand Anders Samuelsen har modtaget et millionbeløb i partistøtte fra sine venner i danske finanskredse. Foto: Nils Meilvang/Scanpix. (Foto: Nils Meilvang) Se stort billede

Liberal Alliance har modtaget op mod to millioner kroner fra en eller flere hemmelige forbindelser i erhvervslivet.

Partiet brugte sidste år 1,7 million kroner af sin egen formue på langvarig og kostbar annoncekampagne, oplyser Liberal Alliances landsformand Leif Mikkelsen til bt.dk.

Kampagnen med helsidesannoncer hver eneste uge i over et år har imidlertid kostet betydeligt mere end de 1,7 millioner kroner, som man selv har brugt, medgiver Leif Mikkelsen.

Men hvad den samlede pris for kampagnen har været, og hvem der har betalt en stor del af regningen, ønsker Leif Mikkelsen ikke at oplyse på nuværende tidspunkt.

- Det lægger vi åbent frem på vores landsmøde 5. marts. Indtil da, må vi væbne dig med tålmodighed, siger Leif Mikkelsen.

På baggrund af tal fra annonceindekset Gallup AdFact vurderer de to store mediebureauer Carat og Mindeshare, at det lille partis kampagne har kostet mellem tre og fem millioner kroner.

- Mit bedste bud er fem millioner kroner netto, siger direktør Mads Bredal fra Carat.

Direktør Martin Rasmussen fra Mindshare ligger lidt lavere i sin vurdering af Liberal Alliances medieforbrug.

- Jeg vil tro, at man har brugt 2-3 millioner kroner til print og 250.000 kr. på nettet, siger han.

Det betyder, at Liberal Alliance har modtaget et par millioner kroner i støtte fra en hemmelig donor.

I 2009 modtog Liberal Alliance 500.000 kroner direktør Lars Seier Christensen fra Saxo Bank. Bankens pressechef Kasper Elbjørn afviser, at Saxo Bank har været ude med en ny stor check til Liberal Alliance.

- Det er ikke Saxo Bank, der har betalt annoncerne, siger han til bt.dk.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: