Med lidt god vilje kan det faktisk godt betale sig at blive udnævnt til ghetto. Beboerne i de ti boligområder, som tidligere på måneden blev føjet til listen over danske ghettoer, kan nemlig se frem til et økonomisk plaster på såret fra Folketinget. Det skriver Berlingske.
Over de næste to år får de ti udsatte boligområder tildelt 30 millioner kroner til at forbedre hverdagen for beboerne via blandt andet renovering, tryghedprojekter og kriminalpræventive tiltag.
Det ligger fast, efter at alle partier i Folketinget - med undtagelse af Enhedslisten - er blevet enige om fordeling af satspuljemidlerne, som tæller knap en milliard kroner over de næste fire år.
Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), glæder sig over, at det lykkedes at sikre penge til de nye ghettoer:
- Det er mit håb, at vi nu får styrket samarbejdet mellem boligforeningerne og kommunerne og skabt mere tryghed og beskæftigelse for beboerne i de udsatte boligområder, siger han.
Man kan dog ikke få det hele for bare 30 millioner kroner, erkender han samtidig. Carsten Hansen henviser derfor til, at Landsbyggefonden årligt har en pulje på 440 millioner kroner til indsatsen i de i alt 33 boligområder på ghettolisten.
De ti seneste tilføjelser fordeler sig over hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland samt trekantsområdet og Esbjerg.
Et af områderne er Degnegården i Københavns nordvestkvarter. Her blev ghettostemplet – og dermed adgangen til millionpuljen – de facto udløst af sølle 15 beboere. Forklaringen er, at der skal bo mindst 1.000 mennesker i et boligområde, for at det kan kaldes en ghetto. I år steg Degnegårdens indbyggertal til 1.014, og den stigning afgjorde altså sagen.
- Man kan jo joke med, at hvis bare vi nedlægger nogle boliger, så er vi ikke længere en ghetto, siger Pia Nielsen, direktør for drift, byggeri og jura i det almene boligselskab FSB, som driver Degnegården.
Hun glæder sig over, at der nu er penge på vej til området, men understreger, at FSB derudover ikke mener, at ghettolisten kan bruges til noget.
- Det er i sidste ende helt tilfældigt, om man kommer med på listen eller ej. Jeg ved, at der findes beboere, som synes det er smart at være på listen, hvis det udløser flere penge til området, men på lang sigt kan det aldrig være en god ting, at være en ghetto, siger hun.
Det er endnu ikke blevet besluttet, hvordan de 30 millioner kroner skal fordeles, men forventningen er, at hvert nye ghettoområde vil skulle ansøge om en del af puljen. Det forklarer afdelingschef i ministeriet, Frank Bundgaard.
Som udgangspunkt er der ingen planer om at give de »gamle« ghettoer flere penge end dem, de fik i sidste års satspuljeaftale.
Langt de fleste midler i satspuljeaftalen – knap 727 millioner kroner – er afsat til projekter, der skal hjælpe ældre, handicappede samt udsatte børn og voksne. Derudover får sundhedsområdet bevilget 229 millioner kroner, som kommer patienter med kroniske smerter, udsatte børn og unge samt mennesker med psykiske problemer til gode.
