To mio. danskere over 15 år, som står uden for arbejdsmarkedet, koster over 300 mia. skattekroner årligt

Flere voksne danskere end nogensinde i historien lever af økonomisk hjælp fra de offentlige kasser.

Der er således nu over to mio. herhjemme over 15 år, som modtager førtidspension, efterløn, dagpenge, kontanthjælp, folkepension eller andre offentlige ydelser. Der har tilmed været en historisk stor stigning på hele 200.000 i antallet af offentligt forsørgede over de sidste fire år, viser nye tal fra Finansministeriet. 

Det skyldes, at de økonomiske temperaturer er raslet ned, og den generelle usikkerhed og misstemning er øget, at antallet af offentligt forsørgede i disse år er på rekordkurs. Men den aldring af befolkningen, som der er blevet snakket om i årtier, rammer også Danmark med fuld styrke. 

Antallet af folkepensionister over 65 år vokser således med 30.000 til 40.000 – årligt – for tiden.

Største stigning nogensinde



- Det er den største stigning nok nogensinde. Den demografiske udvikling rammer Danmark hårdt lige nu. Det er ikke længere noget mystisk, der ligger langt ude i fremtiden. Det er nu, det sker, og det understreger behovet for at få lavet reformer, der får danskerne til at blive i længere tid på arbejdsmarkedet og hæver den generelle pensionsalder, siger professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen.

Han tilføjer, at Danmark har relativt mange personer, som forsørges af det offentlige, i forhold til de fleste andre vestlige lande. Samtidig er de ydelser, som de offentligt forsørgede modtager, høje, også i forhold til andre nordiske lande.

International dansk topklasse



Det danske velfærdssamfund tilbyder set på den måde både hjælp til en i international sammenligning helt enestående stor andel af befolkningen og et højt økonomisk sikkerhedsnet, der minimerer nød og elendighed mere end nok noget andet sted på kloden.

- Derfor går op mod en tredjedel af alle skatter og afgifter da også til indkomstoverførsler, siger Torben M. Andersen.

Hos den liberale tænketank, Cepos, kalder cheføkonom Mads Lundby Hansen, det for ’et meget skarpt hjørne’, at over to mio. voksne danskere er på overførselsindkomst.

- Det er alt for mange og alt for dyrt. Derfor bør efterlønnen afvikles helt, ligesom man bør hæve aldersgrænsen for folkepension til 70 år. Overførselsindkomsterne bør fremover også kun reguleres op med inflationen, og ikke med lønudviklingen på det private arbejdsmarked, som det sker i dag. Samtidig bør dagpengene til ledige begrænses, så det økonomiske incitament til at komme i arbejde bliver størst muligt, siger han.

Færre på efterløn



Cheføkonom i LO, Jan Kæraa-Rasmussen, hæfter sig dog ved, at 30.000 færre personer i dag er på efterløn end i 2008.

- Det viser, at regeringens skøn for, hvad efterlønnen koster, er stærkt overdrevet. I 2013 vil der kun være omkring 100.000 på efterløn, hvor der var 140.000 i 2007, siger Jan Kæraa-Rasmussen.

Men ellers er det lavkonjunkturen, der har sendt markant flere på forsørgelse siden 2008, fremhæver LO’s cheføkonom.

- En lavkonjunktur er ekstremt dyr for samfundet. Hele 175.000 job er forsvundet herhjemme, siden krisen begyndte. Særlig alvorlig er den høje ungdomsarbejdsløshed. Den risikerer nemlig at føre til, at mange unge helt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kommer vi ikke hurtigt ud af krisen, er der en fare for, at vi taber en stor gruppe af de svageste unge for altid, siger Jan Kæraa-Rasmussen.

Han tilføjer, at den markante stigning i antallet af pensionister, som ses i disse år, skyldes de mange fødsler i den sidste del af Anden Verdenskrig. De, som blev født i 1944 og 1945, går således på pension i disse år.

- Så antallet af pensionister vil ikke vokse helt så meget i de kommende år. Vi står foran en kort periode med lidt demografisk medvind, før en ny stigning i antallet af ældre sætter ind igen, siger han.

Frem til 2020 står Danmark dog til at få 200.000 flere pensionister, viser fremskrivninger fra Danmarks Statistik. Men aldersgrænsen for både efterløn og folkepension hæves så også løbende, senest fra og med 2019, og muligvis også før, hvis et flertal i Folketinget efter valget vedtager den tilbagetrækningsreform, som er fremlagt. 

Svært at ændre



De 2.049.000 personer, som nu er på overførselsindkomst, svarer til 37 pct. af befolkningen. Lægges også de tæt ved én million unge under 15 år til, er det lige nu så meget som 3.042.000, der er uden for arbejdsmarkedet, hvilket er over halvdelen af befolkningen; helt præcis 54 pct.

- Tælles også de 800.000 offentligt ansatte med, så er langt hovedparten af befolkningen afhængig af den offentlige sektor. Det gør det ekstremt vanskeligt for politikerne at ændre systemet, siger Mads Lundby Hansen, Cepos.

Han tilføjer, at den ekstremt lave vækst, som Danmark har udsigt til at få i mange år fremover, skyldes mangel på hænder og hoveder.

- Derfor bør blikket rettes skarpt mod de mange, som er på overførselsindkomst. Her har Danmark en meget stor skjult reserve af arbejdskraft, som bør aktiveres og sættes i gang, siger han.

De over to mio. personer, som lever af penge fra de offentlige kasser, modtager samlet 314 mia. kr. årligt. Det betyder, at tæt ved 40 øre af hver eneste krone, der kræves op i skatter og afgifter herhjemme, sluges af dette område, og altså ikke af udgifter til sundhed, uddannelse, infrastruktur eller andre af velfærdssamfundets kerneydelser.