Fængselsstraffe er ikke ligeså kriminalitetsforebyggende som afsoning i fodlænke eller samfundstjeneste, viser ny rapport. Ved alvorlig kriminalitet, skal det være muligt at anvende meget strenge sanktioner, påpeger justitsministeren.

Det er mere forebyggende mod ny kriminalitet at lade kriminelle afsone i fodlænke eller samfundstjeneste i stedet for i fængsel.

Sådan konkluderer Justitsministeriet i en ny rapport ifølge Information.

Det er ministeriets forskningskontor, som står bag rapporten, der består af nyeste internationale forskningsresultater på straffeområdet. Ifølge Justitsministeriets forskningschef, Britta Kyvsgaard, er rapporten et klart eksempel på, at indgribende straffe ikke har en større præventiv effekt end alternativerne. Hun forklarer over for avisen, at flere af studierne endda viser, at det er bedre at bruge samfundstjeneste og fodlænke end afsoning i fængsel.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) understreger i en pressemeddelelse vigtigheden af resocialiserende tiltag, men at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at anvende strenge sanktioner.

»For at forebygge at dem, der bliver straffet, begår ny kriminalitet, skal vi så vidt muligt anvende mindre indgribende sanktioner såsom samfundstjeneste og fodlænke. Men det er vigtigt at understrege, at straf også handler om retsfølelse og om, at vi som samfund skal markere afstandtagen over for forbrydelser. Når der bliver begået alvorlig kriminalitet, skal vi have mulighed for også at anvende meget strenge sanktioner,« siger justitsministeren i en pressemeddelelse.

I flere af de internationale undersøgelser, som bliver præsenteret i Justitsministeriets rapport, bliver det påvist, at afskrækkende tiltag ikke virker præventivt, men at resocialiserende tiltag derimod kan mindsker risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Britta Kyvsgaard fastslår i pressemeddelelsen, at det er afgørende, at Justitsministeriet løbende følger op på den internationale forskning og udarbejder rapporter på området:

»Effekten af straf og resocialisering er et område, som internationalt har stor bevågenhed. Der gennemføres en omfattende mængde forskning i, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og de enkelte undersøgelser peger ikke altid i samme retning. Derfor er det vigtigt at følge op på den samlede mængde forskningsresultater med oversigter som denne. Det gør det muligt at udlede overordnede tendenser.«