Ifølge en ny rapport vil flygtninge på den nye integrationsydelse ikke have råd til mad tre gange om dagen.

20.000 voksne og børn kan fra september næste år skulle leve af den nye, lave integrationsydelse, som Venstre-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative forhandlede på plads i juli i år.

Det betyder, at fattigdommen i Danmark vil vokse, og at hver tredje flygtning formentligt ikke vil have råd til at spise tre måltider om dagen.

Det er en af konklusionerne i den nye sociale årsrapport, som Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa, står bag, skriver Kristeligt Dagblad.

Analysen peger også på, at hver fjerde flygtning ikke vil kunne købe lægeordineret medicin, mens flere end halvdelen ikke får råd til at gå til tandlæge.

Økonom Finn Kenneth Hansen, som har været med til at udarbejde rapporten, mener, at den danske socialpolitik er ved at blive udhulet.

»Dansk socialpolitik bygger på, at man understøtter folk, der uforskyldt kommer i en situation, hvor de ikke kan klare sig selv. Det har været grundlaget for tryghed, og vi har fået en mindre ulighed end i andre lande.«

»Men i og med at vi nu udhuler den, så giver det en større utryghed og en større ulighed,« siger Finn Kenneth Hansen til Ritzau.

Den nye integrationsydelse kan ses som en genindførelse af den starthjælp, som den tidligere borgerlige regering indførte i 2002, og som Thorning-regeringen afskaffede i 2012.

Analysen bygger derfor på forskningsresultater og erfaringer fra perioden med starthjælp. I perioden fra 2002 til 2012 skete der en kraftig stigning i antallet af fattige i Danmark, fortæller Finn Kenneth Hansen.

Men stigningen stoppede, da Thorning-regeringen afskaffede de nedsatte ydelser og starthjælpen.

»Derfor forudser vi, at der med integrationsydelsen igen vil komme en stigning i fattigdommen,« siger han til Ritzau.

Regeringen forhandler om, at integrationsydelsen skal udvides til at gælde indvandrere og andre, som har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år.

Lige nu gælder ydelsen for personer, der først har fået opholdstilladelse i landet efter 1. september i år.

Beløbet ligger cirka på niveau med SU'en, men varierer alt efter familiens størrelse og familiemedlemmernes alder.

/ritzau/