Tavsheden hos ministrene i forhold til konsekvenserne af den nye offentlighedslov er et tegn på, at emnet er sprængfarligt, mener forvaltningsekspert og peger på, at indskrænkningerne skal ses i lyset af en ny politisk virkelighed.

Ingen ministre vil uddybe, hvorfor nogle dokumenter hemmeligholdes under den nye offentlighedslov, men en ekspert i forvaltningsret har et bud.

Ifølge lektor Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret fra Aalborg Universitet, skyldes det især den politiske udvikling, hvor man trækker mere og mere embedsfolk i styrelserne.

»Siden 1970 har der eksisteret en regel om, at man ikke kan søge aktindsigt i den interne korrespondance fra departementerne, hvor stort set hele den politiske rådgivning fandt sted. Men i de senere år er det blevet et problem, at hvis man bare én gang har sendt et internt dokument ud af huset, til for eksempel en styrelse, så er det per definition ikke længere internt og dermed ikke længere undtaget for aktindsigt,« siger Sten Bønsing.

»I takt med den politiske udvikling - hvor man i langt højere grad trækker på de underliggende instanser og styrelser, når der skal træffes afgørelse om noget - har man brug for at lukke den mulighed,« forklarer han.

Jyllands-Posten har uden held forsøgt at få 20 nuværende eller tidligere ministre til at svare på, hvorfor det er nødvendigt at udvide undtagelser for aktindsigt i forbindelse med paragraf 24, der lukker af for aktindsigt i dokumenter mellem ministre og styrelser og mellem forskellige ministerier. Sten Bønsing mener dog, at der ligger mange gode argumenter bag en indskrænkning af loven.

»I dag er det ikke kun departementet, der klæder ministeren på. Man trækker langt oftere på en styrelse eller lignende, og med muligheden for aktindsigt kan det give situationer, hvor medarbejderne ikke tør at lave et udkast, fordi de er bange for, at når den endelig afgørelse ligger, så kan de blive skudt i skoene, at de havde en anden dagsorden,« siger Bønsing og tilføjer, at ministrenes tavshed dog især skyldes, at emnet blevet sprængfarligt.

»Politisk har der været så store fødselsvanskeligheder omkring loven, at man skal passe meget på med at komme med politiske udtalelser. Man kan nemt komme til at kvaje sig, hvis man ikke er ret skarp på det her,« siger han.

Den nye offentlighedslov giver imidlertid også mere åbenhed på nogle områder, og hos embedsmændenes fagforbund, DJØF, er der således overordnet ros til den. Næstformand Per Hansen erkender dog, at paragraf 24 trækker i den forkerte retning.

»Da den gamle regering fremsatte sit lovforslag, var vi kritiske over for rækkevidden af bestemmelsen om ministerbetjening. Vi synes, at den gav for meget lukkethed. Det mener vi, at der er blevet lyttet til i det nye lovforslag, og derfor siger vi OK, fordi vi hele tiden har accepteret det hensyn, der ligger bag bestemmelsen,« siger Per Hansen.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti savner saglige argumenter for, at regeringen vil indskrænke mulighederne, og der er også utilfredshed internt i regeringspartierne. Således kritiserer retsordfører Karina Lorentzen (SF) ministrene for tavsheden.

»Jeg synes, det ser uheldigt ud, at ingen ministre har ønsket at kommentere, hvad det betyder for dem. Jeg synes, det mindste, man kan gøre, er at vise, hvad sådan en lov får af praktisk betydning for præcis det ministerium, der bliver spurgt ind til,« siger hun.