Dan Jørgensen var for få år siden stærkt i mod minkavl. Torsdag blev han minister, og forklarede, at han nu ikke længere vil forbyde avl af mink. Jørgensens unge modelkæreste er åbenbart enig i den holdning.

I sommer arbejde hun nemlig som model for verdens største auktionhuse af minkpelse, Kopenhagen Fur.

I 2009 ville Dan Jørgensen forbyde minkavl i hele EU.

- Anerkendelsen af, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at avle mink, har spredt sig. Derfor regner jeg med at få opbakning til et totalforbud i hele EU, lød det fra Dan Jørgensen.

Kæreste model for mink-pelse

Dan Jørgensens 179 centimeter høje kæreste, Sofie Jagert, optrådte i sommers på Folkemødet på Bornholm for Kopenhagen Fur. På Kopenhagen Furs hjemmeside kan man læse, at der alle dage under folkemødet gik 'fire flotte sild rundt på Folkemødet i forskellige pelse, og inviterer til en sildemad.'

Sofie Jagert udtalte ved den lejlighed, at de fire modeller oplevede en positiv stemning og masser af komplimenter.

- Vi oplever simpelthen sådan en positiv stemning, når vi går rundt. Alle folk komplimenterer vores pels. De er meget interesserede og også overraskede over, at Kopenhagen Fur byder på sild og øl til frokost, Sofie Jagert.

Historien bag de fire sild skulle være, at minkene spiser sild, og så gik sildene/modellerne rundt i pels lavet af mink, forklarer en af de andre modeller på Kopenhagens Furs egen hjemmeside.

Ændret holdning

Dan Jørgensen, som blev kårets som årets dyreven i 2012, har dog siden ministerudnævnelsen ændret holdning. Efter hans udnævelse som minister torsdag, forklarede han til DR, at han har lagt ambitionerne om at forbyde minkavl på hylden.

- Jeg kommer ikke til at forbyde minkavl. Jeg kan ikke forbyde minkavl, siger Dan Jørgensen til DR.

Sofie Jagert ønsker ikke at udtale sig om forholdet til Dan Jørgensen eller hendes modelarbejde for pelsproducenten. Men du kan se hendes modelbilleder her

Dan Jørgensens pressesekretær oplyser, at ministeren ikke var kærester med Sofie Jagert på daværende tidspunkt. Deruover har han ingen kommentarer.