I går blev udviklingsminister Rasmus Helveg Petersens bistandskommentar kaldt 'fordummende'. I dag bliver den kaldt forkert, og kritikken lyder, at ministeren ikke har sat sig ind i tingene. 

Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) er kommet i strid modvind efter udtalelser om, at en forsker i udviklingsbistand, professor ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov, er ‘helt alene i verden’, når han på baggrund af sin forskning sætter spørgsmålstegn ved, om de danske bistands-milliarder skaber vækst i modtagerlandene.

Det skriver BT mandag.

I et program på Radio24syv kaldte udviklingsministeren 3. januar Christian Bjørnskovs påstand for ‘et ekstremt standpunkt’, som Bjørnskov står helt alene med ‘ikke bare her i studiet, men generelt i hele verden.’

Bjørnskov var efter radioprogrammet rasende, fordi han følte sig stemplet som en ‘ekstrem’ person, der ikke ønskede at give bistand blot fordi, han forsøgte at fremlægge reel forskning, der ikke pegede ministerens vej. Han kaldte efterfølgende ministerens udtalelse for 'fordummende' i BT. 

Og nu får Bjørnskov støtte fra en kollega.

- Det er forkert, hvad ministeren siger. Han har simpelthen ikke sat sig ind i tingene. Hvis man samlede 100 førende, uafhængige økonomiske vækstanalytikere og spurgte dem, om udviklingsbistand virker, så ville hovedparten sige, at det er meget tvivlsomt, siger professor emeritus ved Aarhus Universitet, Martin Paldam, som selv har forsket i udviklingsbistand, til BT. 

Debatten handler om, hvorvidt de mange milliarder i-landende giver til udviklingslandene reelt giver en varig økonomisk vækst. Forskerne kan nok blive enige om, at bistandskroner kan give konkrete resultater, men spørgsmålet er, om overførslerne har bivirkninger, der i sidste ende opsluger nytten. F.eks. faldende konkurrenceevne.



Også uden for landets grænser er der økonomer, der er enige med Bjørnskov, trods udviklingsministerens påstand om, professoren fra Aarhus står alene i verden.

Den zambisk fødte økonom og forfatter til bestselleren ‘Dead Aid’, Dambisa Moyo har tidligere udtalt sig skeptisk til udviklingsbistandens effekt i udviklingslandende.

- Udviklingshjælp er som narkoafhængighed, og det gælder på begge sider. Donorerne har brug for, at deres virksomhed fortsætter, fordi det hjælper med at skabe beskæftigelse, og der er stemmer blandt vælgere, som hælder mod venstre(fløjen), har hun udtalt til Kristelig Dagblad i 2009. 

Ifølge Dambisa Moyo er det største problem i Afrika, at den konstante udviklingshjælp betyder, at regeringer ikke behøver at bekymre sig om at opkræve skatter, og lederne ikke står til ansvar over for deres vælgere.

Netop spørgsmålet om, hvorvidt de danske udviklings-milliarder skaber vækst i modtagerlandene er det centrale i diskussionen. Ifølge Martin Paldam, mangler der ganske enkelt beviser for, at det rent faktisk sker.

- Økonomer kan lave modeller, der viser, hvad som helst. En nobelprismodtager sagde engang: ‘Hvis du sorterer data længe nok, så tilstår de.’ Det er lidt uhyggeligt, ikke?

Så hvorfor bliver vi ved med at sende milliarder af kroner af sted?

- Når der kommer en med en raslebøsse og spørger, om du vil gøre noget godt for de fattige, så putter du penge i og bagefter føler du dig veltilpas, siger Martin Paldam.

Danmark giver lige nu cirka 16 mia. kr. i udviklingsbistand årligt.

Læs mere i BT mandag.


Er ministeren dum-stædig eller hvad mener du? Deltag i debatten på BTs Facebook-side HER