På trods af, at de første uger efter valget har været præget af dybe uenigheder i blå blok om den politiske retning for Danmark, ser vælgerne ikke ud til at have fortrudt, at de stemte Lars Løkke Rasmussen (V) ind i Statsministeriet. Det skriver Berlingske.
Ifølge en ny måling fra Gallup ville der blive borgerligt flertal igen, hvis der var valg i dag. De blå partier får opbakning fra 52,7 procent af et repræsentativt udsnit af vælgerne.
Dansk Folkeparti (DF) er også umiddelbart fortsat det største parti i blå blok med opbakning fra 20,8 procent, men med Venstre lige i hælene på 20,4 procent. Det er derfor inden for den statistiske usikkerhed, hvilket af de to partier der reelt er størst.
Ser man nærmere på regeringens første tid, har den dog ikke alene været båret af uenigheder. Den har formået at få væsentlige dele af sin politik igennem såsom boligjobordningen og stramninger på asylområdet, selv om lukningen af Irakkommissionen, armlægning om topskattelettelser, formandsposten i Folketinget og grundskylden har fyldt en del.
Den nye måling kommer ikke bag på valgforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet.
Vælgerne er, som han siger, »gået på sommerferie«.
»De skal lige sunde sig over valget, og det gør de ved at holde ferie. De flygter så at sige fra det politiske, og når de så bliver spurgt, svarer de det samme, som de stemte,« siger han til Berlingske.
Han vurderer, at partierne »først begynder at røre på sig hen i august«.
»DF plejer at være klar med et par emner eller tre i august,« siger han.
Valgforskeren tvivler dog på, at det kommer til at ændre styrkeforholdet mellem de to blokke eller internt i blå blok.
Han kan godt forestille sig, at SF på samme måde »vælger et par emner at profilere sig på« i løbet af sensommeren eller efteråret.
»Det kan måske få betydning internt i rød blok,« siger han og gætter på, at »vi skal længere hen for at se forskydninger mellem blokkene«.
De fleste partier i målingen ligger omtrent på deres valgresultat, hvis man medregner den statistiske usikkerhed. Der er dog en tendens til, at partier, som gik tilbage ved valget, også ligger en anelse lavere i denne måling. De Radikale og de Konservative ligger begge 0,3 procentpoint under deres valgresultat på trods af, at de begge gik væsentligt tilbage ved valget.
Men det får ikke de Radikale til at gå i panik, lyder det fra medlem af partiets hovedbestyrelse Anders Thomsen.
»Det er brandærgerligt, at vi ikke er større, og at vi ikke har formået at få folk til at forstå, hvor god vores politik er,« siger han og afviser, at partiet har »et naturligt niveau« for, hvor mange der stemmer på det:
»Man finder ikke nogen i det parti, der er ved at gå i panik over vælgertilslutningen, som den er nu. Den har både været større og mindre.«
Ifølge Anders Thomsen er der flere forklaringer på, at de Radikale har mistet stemmer.
»Vi fik en ny leder, der afløste en meget kendt og meget markant leder. Og det betyder en del i politik, hvem der er partileder. Morten Østergaard har ikke haft en reel chance for at slå igennem og blive kendt,« mener han.
Spørgsmål: Er det en anke mod Morten Østergaard?
»Overhovedet ikke. Der er fuld opbakning til ham fra alle steder i partiet. Det er helt naturligt, at det tager tid med en ny leder,« understreger Anders Thomsen.
En anden forklaring er ifølge hovedbestyrelsesmedlemmet, at »det slider at være det lille parti i en regering«. Partiet kunne bl.a. ikke komme med soloudspil og løbende udmeldinger, fordi det var »bundet af regeringen«. Derfor var der »måske et ophobet behov for at komme med udspil i valgkampen«, som han udtrykker det.
»Vi havde rigtig mange gode forslag i valgkampen. De spændte bredt fra klima til økonomi og sociale spørgsmål. Men måske kom de til at drukne lidt i valgkampen, fordi der var så kort tid, og derfor blev det svært for os at fremstille helheden i det, vi ville,« siger Anders Thomsen.
