Venstre fortsætter valgkampens fremgang med smalt blåt flertal. Socialdemokraterne og SF sakker agterud.

Venstre vinder voldsomt frem og sikrer med seks ekstra mandater et smalt blåt flertal, selv om såvel De Konservative som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance taber lidt terræn.

Det viser Voxmeters meningsmåling for Ritzaus Bureau.

Målingen, der skal tages med forbehold, da målinger som disse altid er behæftet med usikkerhed, viser et snævert blåt flertal på 88 mandater til Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mod 87 til Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Venstre og Lars Løkke Rasmussens er med 30,2 procent af stemmerne Danmarks største og får med målingen 53 mandater. Dermed distancerer Venstre Socialdemokraterne, som fortsætter tilbagegangen efter sit dårligste valg siden 1903.

Liste A støttes kun af 22,9 procent af vælgerne og får kun 41 mandater. Det er tre færre end ved valget. Samtidig siver SF'erne stadigvæk, så folkesocialisterne med 8,6 procent af stemmerne kun får 15 mandater - ét færre end ved valget.

Til gengæld fortsætter De Radikale og Enhedslisten fremgangen. De Radikale får opbakning fra 10,3 procent af vælgerne og går frem til 18 mandater - ét mere, end Margrethe Vestagers folketingsgruppe vandt ved valget.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

På venstrefløjen stiger Liste Ø til 7,5 procent af stemmerne. Det giver 13 mandater - ét mere end ved valget.

På højrefløjen styrer De Konservative stadig nedad. Partiet får sølle fire procent af stemmerne og mister et mandat. Liberal Alliance taber også terræn med 4,2 procent af stemmerne, der giver otte mandater - en manko på ét.

Dansk Folkeparti har også mistet pusten med 11,5 procent af stemmerne eller 20 mandater - to færre end ved valget.

Voxmeter har gennemført målingen fra den 3. til den 8. oktober hos 1004 repræsentativt udvalgte vælgere. Målingens usikkerhed er +- 2,8 procentpoint.

Ville du have stemt anderledes i dag end ved valget?

Deltag i debatten under artiklen.

/ritzau/