SF stormer frem og sikrer 'rødt' flertal

Ny måling: Thorning står til vælgerlussing

s og sf

SFs fortsatte fremgang er med til at sikre rød blok flertal. Se stort billede

Folketingets røde blok med Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt i spidsen udbygger deres flertal i ny måling. Det skyldes særligt fremgang til SF.

Det momentum, som de borgerlige så ud til at have fået af Helle Thorning-Schmidts skattesag og stormløbet mod S og SF's økonomiske plan Fair Løsning, er tilsyneladende ved at forsvinde.

I hvert fald udbygger Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten nu igen deres flertal til at udgøre 51,4 procent af stemmerne. Det viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende.

Men det er SF og Villy Søvndal, der holder liv i Helle Thorning-Schmidts (S) statsministerdrømme. SF har haft en rolig sommer og bliver belønnet med 19,4 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på næsten tre procentpoint.

Thorning har derimod måttet afbryde sin ferie for at komme hjem og forklare sin skattesag. Det kan mærkes i målingen: Socialdemokraterne er bombet tilbage til valgresultatet i 2007.

25,4 procent ville stemme på liste A, hvis der var valg i morgen mod 25,5 ved katastrofevalget i 2007. Ikke siden januar har opbakningen til partiet været så ringe.

Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, er det dog billigt sluppet.

- Når man ser på, hvilken sommer vi har været igennem, så er det et tilfredsstillende resultat. Og jeg er sikker på, at når denne periode snart er overstået og politik igen begynder at fylde det hele, så vil vi se en forstærket tendens til, at danskerne vil have en ny regering, siger han til Berlingske Tidende.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: