Alle partier undtaget Dansk Folkeparti blev onsdag aften enige om en lovændring af udlændingereglerne på baggrund af den såkaldte Im-sag.
Syvårige Im Nielsen og hendes mor får nu en mulighed for at vende tilbage til Danmark, efter de forleden blev udvist af landet.
På et møde i Justitsministeriet onsdag aften blev alle Folketinges partier undtaget Dansk Folkeparti enige om at ændre lovgivningen, så udlændinge, hvis ægtefælle dør, ikke udvises af Danmark, så længe at pågældende udlænding har »gjort en indsats for at integrere sig«.
Desuden åbner den nye lovgivning også op for, at udlændinge, der er havnet i den omtalte situation inden for de seneste to år, kan søge om at komme tilbage til Danmark.
Im Nielsen blev sammen med sin mor, Suthida Nielsen, udvist af Danmark til Thailand efter omkring fire års ophold i landet. De danske udlændingemyndigheder vurderede, at pigen og hendes mor har størst tilknytning til Thailand, efter at Ims danske stedfar døde af kræft i 2012.
»Når lovforslaget er vedtaget, er det et åbent vindue på seks måneder, så dem, der har mistet deres opholdstilladelse inden for to år, får lov at vende tilbage,« siger justitsminister Morten Bødskov (S).
På mødet onsdag kom det frem, at der i øjeblikket verserer fire til fem lignende sager, hvor en ægtefælle er død og den udenlandske kone eller mand derfor er i farezonen for at blive udvist af Danmark.
Aftalen, der nu munder ud i et lovforslag, lægger sig opad en lovændring fra tidligere i år, hvor voldsramte, udenlandske kvinder fik ret til fortsat ophold i Danmark, efter det kom frem, at mange udenlandske kvinder blev i voldelige parforhold af frygt for at blive vist ud af landet.
»Så sidestiller man nu reglerne fremover for de regler, der er for voldsramte kvinder,« siger Morten Bødskov.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), valgte ikke at bakke op om lovændringen, da han er bekymret for, hvad den tilbageskuende lovændring har af konsekvenser.
»Man kender ikke konsekvenserne. Der er masser af mennesker i verden, der har været forbi Danmark, som også har en tragisk historie. Deres historier kan vække stærke følelser, og jeg underkender ikke værdien af historierne, men de kan så også have et krav på, at deres sager vil blive taget op med tilbagevirkende kraft,« siger Martin Henriksen.
Selv om Enhedslisten var med til aftalen, kritiserede integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) efterfølgende aftalen for ikke at være vidtrækende nok for mange andre personer, som også bør have bedre muligheder for at få opholdstilladelse i Danmark.
»Det er bedre end ingenting, men det er en gummiparagraf,« siger Johanne Schmidt-Nielsen,
Morten Bødskov lagde forud for onsdagens møde et lovforslag på bordet, som kun omhandlede en fremtidig lovgivning. Den bagudrettede lovgivning blev vedtaget på mødet. Men ifølge de Radikales indfødsretsordfører Marlene Borst Hansen (R) var der ved mødet hurtigt enighed om, at lovændringen skulle gælde både frem og tilbage i tiden.
»Jeg tror, at de sidste dages debat har vist, at der var flere partier, som synes, vi skulle se på området også med tilbagevirkende kraft. Så der var rundt om bordet hurtig bred enighed,« siger hun.
At gå ind og justere en lov er usædvanligt, hvilket Marlene Borst Hansen også erkender. Derfor er der også tale om en ekstraordinær situation.
»Det er ikke hver dag, vi laver love med tilbagevirkende kraft, og det er heller ikke hver dag, vi skal gøre det. Men den sag var så vigtig, at her har vi valgt at gøre det. Men det skal ikke være hverdagskost på Christiansborg,« siger hun.
