Det viser ny forskning fra lektorer fra tre danske universiteter.
- Man kan se i undersøgelsen, at uenighederne mellem de to partier næsten fuldstændig forsvandt op til valget i 2011. Vi kan også se i vores data, at det er SF, der bevæger sig mod Socialdemokraterne og ikke omvendt. Det gik fra at være ét parti til at være et helt andet og blev sådan set Socialdemokratiet Light, siger lektor Rasmus Brun Pedersen fra Aarhus Universitet.
Han har lavet undersøgelsen sammen med Flemming J. Christiansen fra Roskilde Universitet og Rasmus L. Nielsen fra Københavns Universitet. De har lavet en graf, der viser, hvor store knaster, SF barberede væk i håbet om at få ministerposter efter folketingsvalget i 2011. Siden har historien vist, at godt nok fik SF del i regeringsmagten, men deres vælgere og bagland var ikke klar, hvilket resulterede i, at SF måtte træde ud af regeringen efter salget af dele af DONG til Goldman Sachs.
- Det var Thor Mögers og Henrik Sass' store mission at fjerne de knaster mellem de to partier, og det er det, man kan se i grafen. Hvordan de får fjernet alle uenighederne frem mod valget i 2011. Vælgerne og medlemmerne var bare ikke rigtigt med ombord, da det kom til stykket. Det tror jeg, at partitoppen havde regnet med, at de var. Men analysen var nok forkert, siger lektor Rasmus Brun Pedersen fra Aarhus Universitet.
Grafen viser, hvor uenige de to partier var i tre forskellige tidsperioder fra 2001 og frem til 2011. Jo højere bjælke, jo mere uenige er partierne om politikken på et givent område. I grafen kan man se, at de to partier bliver mere og mere enige i takt med, at folketingsvalget i 2011 rykker tættere på.
Se grafen på mobilen ved at klikke her.