Den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen har talt usandt om sit nære forhold til den kontroversielle tidligere S-formand i Køge, Tommy Kamp.
Det fremgår af Tommy Kamps kommende portrætbog “Kamp til stregen.”, der forventes at udkomme i efteråret. I håb om at genvinde sin position i Socialdemokraterne sagde Sass sidste år i oktober flere gange - efter at han i slutningen af september var blevet vraget som minister og politisk ordfører, da han ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET - at han nu
Den tidligere bykonge i Køge var på det tidspunkt dømt for spirituskørsel, sigtet i en bestikkelsessag, havde kontakter til Bandidos-rockeren Torben Ohlsen Jensen og var mistænkt for uregelmæssigheder i forbindelse med en konkurssag.
Men Henrik Sass Larsen talte - ifølge Tommy Kamp selv - ikke sandt.
Af Tommy Kamps bog fremgår det, at Henrik Sass Larsen og Tommy Kamp kun holdt sig fra hinanden i præcis 30 dage efter at Sass den 28. september sidste år blev vraget som minister - og der kun var “tavshed” i en måned fordi Henrik Sass Larsen frygtede, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde fået en dommerkendelse til at aflytte Sass Larsen og Kamp i netop 30 dage.
- Da Henrik Sass Larsen efter fire ugers tavshed ringede til mig, indledte han med at beklage, at der var gået så længe. Men han havde en god forklaring. Han havde nemlig set papirerne om sagen, og i dem kunne han konstatere, at PET som følge af hans bekendtskab med mig og Torben Ohlsen (Bandidos-rockeren fra Køge red.) havde fået tilladelse af en dommer til at aflytte vores telefoner i 30 dage, kunne han fortælle. De 30 dage var netop gået, hedder det i bogen, erfarer BT.
Samtidig med, at Henrik Sass Larsen i begyndelsen af oktober 2011 genoptager sit nære forhold til Kamp bedyrer Sass Larsen overfor offentligheden, at han ikke længere ser og ikke mere skal se Tommy Kamp.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt, at han “nu ikke er venner med Tommy Kamp mere”, siger Henrik Sass Larsen den 3. oktober 2011 til TV2.
- Det er et overstået kapitel og det kan enhver jo nok se er en meget logisk udgang, siger Sass.
Tommy Kamp hævder, at BTs oplysninger usande og han slet ikke nævner Sass i bogen, der forventes at udkomme i efteråret.
Til det svarer BTs ansvarshavende chefredaktør, Olav Skaaning Andersen.
- Der er en bog på vej, som Tommy Kamp har medvirket til. Der er skrevet et manuskript, og det kan vi referere fra i BT. Det er sagens fakta. Og så jeg har svært ved at forstå, hvorfor Tommy Kamp nu pludselig forsøger at løbe fra det hele. Men han må jo have sine grunde.
LÆS MERE I BT TIRSDAG
Sass på druk med Kamp inden S-kongres
Lækkede fortrolige oplysninger til Tommy Kamp
