Stress koster samfundet 5,5 milliarder kroner årligt, viser en ny analyse. Des mere vanvittigt er det, at regeringen vil skære i Arbejdstilsynet, mener FTF. Venstre afviser, at partiet nedprioriterer Arbejdstilsynet.
Samfundet kan spare mange penge ved at forebygge stress, vold og trusler. Derfor giver det absolut ingen mening at, regeringen på næste års finanslov vil skære ned på Arbejdstilsynet, blandt andet inden for de særlige tilsynsindsatser rettet mod psykisk arbejdsmiljø.
Det mener hovedorganisationen FTF, der netop har offentliggjort en analyse, der viser, at stress blandt sygeplejersker, lærere og andre faggrupper under hovedorganisationen koster samfundet en milliard kroner om året, mens udgifterne løber op i 5,5 milliarder kroner om året for alle beskæftigede på arbejdsmarkedet.
»Det er dybt deprimerende, at regeringen i sit finanslovforslag vil skære ned i Arbejdstilsynet, for vi bruger jo tilsynet ude på arbejdspladserne til også at rådgive og vejlede både omkring det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Besparelser dér er altså kortsigtede, for på den lange bane kan det være med til at forhindre, at folk går ned med stress,« siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.
Af Finansministeriets budgetoverslag for 2016 fremgår det, at Arbejdstilsynet mister 80 millioner kroner årligt og må afskedige over 120 ansatte næste år. På længere sigt lægger regeringen op til, at de særlige tilsyn helt forsvinder fra 2018.
I FTFs nye undersøgelse, som bygger på tal fra 2014, svarer næsten hver tiende medlem, at de oplever stress »virkelig meget« eller »ret meget« på den måde, at de føler sig anspændte, rastløse, nervøse, urolige eller ikke kan sove om natten, fordi de tænker på problemer. Arbejdet er den primære årsag til stress, svarer FTFerne.
»Det, synes jeg, at vi som samfund og som faglig organisation, men også regeringen, skal tage meget alvorligt,« siger Bente Sorgenfrey.
Lektor og arbejdsmiljøforsker Klaus T. Nielsen fra RUC mener, det risikerer at gå ud over arbejdsmiljøet, hvis Arbejdstilsynet fremover laver færre tilsyn.
»Arbejdstilsynet giver virksomheder en anledning til at gøre noget ved problemet. Uden tilsyn er der mindre grund til, at virksomheder ser på det,« siger han.
Selvom regeringen lægger op til besparelser på området, afviser Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen (V), imidlertid, at der er tale om en nedprioritering.
»Vi er fortsat optaget af at have et rigtig godt arbejdsmiljø, og med reduktioner på den særlige indsats vil vi bruge over 400 millioner kroner på Arbejdstilsynet i årene fremover. Så jeg mener bestemt ikke, vi nedprioriterer Arbejdstilsynet,« siger han.
Spørgsmål: Men I vil jo skære ned på Arbejdstilsynet?
»Vi vil ikke fortsætte med at lave en helt ekstraordinær tildeling af midler. Vi vil omlægge aktiviteten, så vi fremover får et risikobaseret tilsyn, hvor virksomheder med problemer får besøg af Arbejdstilsynet,« siger Hans Andersen.
FTFs nye analyse dokumenterer, at det psykiske arbejdsmiljø påvirker risikoen for at opleve stress. Stor arbejdsmængde, højt tempo, følelsesmæssige krav og utryghed i arbejdet er blandt de faktorer, der forøger risikoen for stress, mens udviklingsmuligheder, klare roller, social støtte fra kolleger og god ledelse mindsker risikoen.
