Nu forsvarer Villy Thor

Villy Søvndal benyttede en pause i SFs gruppemøde til at komme med en skarp kommentar til den kritik af specielt Thor Möger, der er begyndt at komme fra partimedlemmerne.

Er SF et parti i indbyrdes rivalisering?

- Jeg synes nogen, skal overveje om de gør partiet en tjeneste ved at stemple mennesker. Jeg tror, at nogen af tilskuerne går lidt over gevind nogen gange, siger Villy Søvndal.

Hvem er det, der går over gevind?

- Ahrg, når man begynder at stemple Thor, plus siger at vi er en masse medlemmer af Folketinget, som ikke er i stand til at tænke selv.

- Så føler jeg mig også lidt personligt angrebet. Jeg mener bestemt, at jeg er i stand til at tænke selv. Jeg mener i den grad at Steen Gade er i stand til at tænke selv. Jeg mener i den grad at Ida Auken er i stand til at tænke selv.

Har du givet dine partifæller en opsang inde på mødet?

- Nej, ikke en opsang. For jeg synes egentlig at gruppen optræder meget modent i det her. Men der er nogen helt ude i yderste linier, der skal tænke sig om.

Mener du ikke, at der er nogen i folketingsgruppen, der bagtaler Thor Møger?

- Det ved jeg ikke. Jeg ved, at jeg aldrig nogensinde vil bagtale et folketingsmedlem eller et landsledelsesmedlem. Det er, fordi jeg er så fuld af beundring for folk, som vil bruge så stor en del af deres liv på at ændre verden.

- Jeg ved ikke, om Thor bliver bagtalt. Jeg vil bruge min tid på politik. Jeg er fuld af tillid til at processen vil forløbe fint, selvom der er lidt nervøsitet i øjeblikket.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her