Tre af fire kommuner bruger penge til inklusion i skolen, men 22 kommuner bruger penge til andet, viser tjek.
København. Nogle kommuner bruger penge til andet end skolen, selv om pengene egentlig er øremærket inklusion, når et barn med autisme, adhd eller en tredje diagnose flyttes fra et specialtilbud til en folkeskoleklasse.
Det fremgår af en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) fra efteråret. Den viser, at 22 af 98 kommuner slet ikke eller kun delvis brugte de øremærkede penge på inklusion. Det skriver Avisen.dk.
74 kommuner oplyser, at penge til inklusion bliver i skolen. Fire kommuner bruger beløbet på andet, mens 18 kommuner kun bruger noget af beløbet i skolen. To kommuner har ikke svaret.
KL mener ikke, at kommunerne sparer på inklusion.
- Det betrygger mig i, at kommunerne arbejder seriøst for at styrke de almene børnefællesskaber og jo netop sørger for, at de midler, der er frigivet ved at arbejde med inklusion, bliver på området, skriver kontorchef Peter Pannula Toft, KL's kontor for Børn og Folkeskole, til Avisen.dk.
Danmarks Lærerforening er uenig.
- Det er jo vildt forkasteligt, at 22 kommuner bruger pengene forkert, siger næstformand Dorte Lange.
- Og selv i de 74 kommuner, der svarer, at de bruger inklusionspengene på skoleområdet, tvivler jeg på, at pengene er kommet eleverne med særlige behov til gavn.
Peter Pannula Toft har ikke svaret Avisen.dk, hvad KL vil gøre ved, at ikke alle kommuner bruger penge til inklusion på skolen. Han skriver:
- En god inklusionsindsats handler ikke kun om penge, men også om den rigtige strategi, kompetent ledelse, kompetenceudvikling og et godt samarbejde lokalt mellem de relevante aktører.
- KL har netop overtaget formandskabet for det arbejde, der skal følge op på anbefalingerne fra regeringens inklusionseftersyn, og i den sammenhæng vil vi være i dialog med kommunerne om status og behovet for yderligere indsatser.
/ritzau/
