KØB PLUS!

Nej til at straffe studerende på »bløde« studieretninger

Politikere fra både blå og rød blok afviser at gøre uddannelsesstøtten afhængig af, hvilke fag der vælges, sådan som tidligere overvismand Jan Rose Skaksen foreslår.

En studerende, der læser til læge eller civilingeniør har ikke behov for et bedre studieliv end en studerende, der læser italiensk.

Sådan lyder ræsonnementet hos en række af Folketingets partier, efter at tidligere vismand Jan Rose Skaksen i Jyllands-Posten lørdag foreslår at gøre uddannelsesstøtten afhængig af valget af studie. Sænk SU for brødløse, humanistiske fag og hæv SU for teknisk-naturvidenskabelige fag, der bidrager til samfundsøkonomien, lyder forslaget.

Mens erhvervslivet finder tanken spændende, afvises forslaget af både rød og blå blok i Folketinget.

- Jeg synes, det er en dårlig idé. Vi skal ikke ind og hæve uddannelsesstøtten for nogle og sænke den for andre. Jeg vil meget hellere lave nogle incitamenter, så universiteterne bliver bedre til at styre udbuddet af uddannelser, siger Venstres SU-ordfører Mads Rørvig (V) til Berlingske Nyhedsbureau.

Han mener, der er mange værktøjer i politikernes »værktøjskasse« for at opstille nogle incitamenter for universiteterne.

- Antallet af studiepladser skal matche det, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det findes der mange muligheder for at gøre, tilføjer Mads Rørvig.

Hos Dansk Folkeparti er forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) heller ikke tilhænger af at differentiere uddannelsesstøtten, så eksempelvis humanistiske fag og sprogfag udløser lavere SU end teknisk-naturvidenskabelige fag.

- Jeg tror ikke på, at vi via SU kan styre de studerendes adfærd. Det, vi skal gøre, er at forsøge at få styr på kulturen på universiteterne og skabe nogle incitamenter, så man i højere grad uddanner kandidater, som efterspørges på arbejdsmarkedet, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det kan eksempelvis ske gennem udviklingskontrakter med uddannelsesstederne, ligesom man kan gøre brug af en ny akkrediteringslov, der er på vej.

- Her kan vi gå ind og opstille nogle parametre i kontrakten mellem staten og universiteterne, eksempelvis andelen af kandidater der får job efter uddannelsen, hvor mange der gennemfører på normeret tid og frafaldet undervejs. Jeg tror, det vil give universiteterne en bedre motivation, når de bestemmer udbuddet af studiepladser, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han vurderer, at det på sigt også vil udløse besparelser for samfundsøkonomien, fordi bedre styring af uddannelsesudbuddet over tid vil ændre de studerendes adfærd.

Også de radikales undervisningsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) afviser over for Jyllands-Posten at gøre SU afhængig af studieretning.

Regeringen ventes inden for kort tid at fremlægge en SU-reform, der skal slanke uddannelsesstøtten med to milliarder kroner.