Naser Khader, kommentator for BT.
Naser Khader, kommentator for BT. Foto: Naser Khader Linda Henriksen

For cirka 14 dage siden fik jeg en henvendelse fra en af New York Times’ debatredaktører, som bad mig skrive en artikel i forbindelse med diskussionen om blasfemiparagraffen. De ville gerne vide, hvad der skete i Danmark og ønskede mit syn på sagen.

For at være helt ærlig forholdt jeg mig lidt skeptisk til opgaven, for på trods af at New York Times er en velanset avis, har jeg dårlige erfaringer med dem. Alt tyder nemlig på, at de kun har interesse i at bringe indlæg, der sætter Danmark i et dårligt lys.

khaderstøj

På det tidspunkt, hvor jeg arbejdede på fuld tid for tænketanken Hudson Institute i Washington, fik jeg mit arbejde offentliggjort i forskellige amerikanske medier, men New York Times var ikke en af mine primære udgivere. Det var svært at få en artikel bragt der, fordi de tilsyneladende har en bestemt dagsorden, som jeg ikke passer ind i. I den artikel jeg sendte til dem, efter deres opfordring, skrev jeg – udover diskussionen om blasfemiparagraffen – blandt andet at danskerne er farveblinde, og at de ikke er islamhadere.

Jeg nævnte desuden, at stramningerne på flygtningeområdet ikke handler om had til nogle bestemte grupper, men om sammenhængskraft og overlevelsen af vores velfærdssamfund. New York Times valgte ikke at bringe mit indlæg, og jeg er sikker på, det er fordi, det billede, jeg gav, tegnede noget, som ikke passede ind i deres verdenssyn - eller jeg skulle måske sige Europa-syn.

BM

Til gengæld blev der for nylig bragt en artikel af en ansat på Københavns Universitet, Ravinder Kaur, der, udover at indeholde mange faktuelle fejl, næsten giver det indtryk, at alle danskere er racister. I onsdags var der en lang forarget artikel om Inger Støjberg og hendes fejring af stramningerne på udlændingeområdet.

Også de personer, som nærmest kørte en kampagne imod smykkelovgivningen har fået spalteplads i New York Times. I den forbindelse talte jeg med en dansk diplomat i Washington, som forsøgte at gøre avisen opmærksom på, at der også i dette tilfælde blev bragt faktuelle fejl, som for eksempel påstanden om, at man tager flygtninges vielsesringe. Men New York Times reagerede slet ikke på henvendelsen på trods af, at den kom fra den danske ambassade.

BM

Et par dage efter afslaget på min artikel ser jeg så, at debattøren og den tidligere LA politiker Rasmus Brygger har et indlæg i New York Times, hvor han virkelig sviner Danmark til som muslimhadende land, og hvor han bl.a. hævder, at Dansk Folkeparti mener, at indvandrere i Danmark skal fejre jul for at accepteres.

Fint nok, at man forholder sig kritisk til sin regering, og at man gerne vil debattere aktuelle problematikker, men jeg synes, at man gambler med Danmarks omdømme ved at fremstille tingene så ensidigt. Men her går det op for mig, at avisen har opfordret flere danske debattører til at skrive for dem og derefter har valgt at bringe de indlæg, der giver en negativ beskrivelse af Danmark.

Naser Khader

Det er ikke bare ærgerligt, men skræmmende, at en global, dagsordensættende avis kører unuanceret kampagnejournalistik mod Danmark.
New York Times har besluttet sig for, at Danmark er et muslimhadende land og har desværre ingen problemer med at finde leveringsdygtige folk i Danmark, der gerne spæder til den tanke.

Gad vide om den næste artikel i New York Times er skrevet af Carsten Jensen. Det skulle ikke undre mig.

SMS

Hitter på Facebook