Naser Khader
Naser Khader Foto: Thomas Lekfeldt

Hårde straffe er ikke for forbryderens skyld, men for ofrets.

Regeringen har taget tre initiativer til skærpelse af indbrudskriminalitet. Der er for det første blevet skabt en selvstændig paragraf i straffeloven, der kun omhandler indbrud. Som sagerne står i øjeblikket, bliver indbrud straffelovsmæssigt nærmest sidestillet med cykeltyveri.

Det andet initiativ er, at straffen for indbrud begået, mens folk er hjemme, skærpes, og der skal for det tredje mere fokus på udlændinge, der kun kommer til Danmark for at begå kriminalitet.

BM

Trygfonden er i den anledning kommet med en rapport, der blandt andet siger, at hårdere straffe ikke hjælper. Det er meget muligt, at hård straf ikke forhindrer kriminalitet, men er alternativet så slet ikke at straffe? For mig at se, er fokus lagt et helt forkert sted.

Når der straffes hårdere, handler det ikke kun om at skræmme indbrudstyvene til at lade være med at begå kriminalitet – det handler om ofrets retsfølelse. Det er af respekt for ofret og ofrets situation, at det skal have konsekvenser at bryde loven.

BM

Et andet argument, jeg har hørt nogle sige, handler om, at længere fængselsophold er dyrt for samfundet. Men kan man sætte pris på retsfølelsen? Kan det virkelig være rigtigt, at en forbryder ikke skal have sin straf, fordi fængsler er dyre?

Indbrudskriminalitet er faldet i Danmark i løbet af de senere år.

naser fodbold 123

I 2009 var der således næsten 50.000 indbrud, hvor der sidste år var 31.000. Trygfonden mener, at faldet blandt andet skyldes en bedre sikring af vores huse og nabohjælp.

Jeg er enig i, at kombinationen af forskellige initiativer har reduceret indbrud. Men vi har stadig en af Europas højeste tal. 31.000 indbrud er stadig for mange. Det er 31.000, som har fået rodet deres hjem igennem og fået stjålet ting med affektionsværdi og derefter oplevet, at det næsten ingen konsekvenser har fået for tyven.

En tyv kan oven i købet få mængderabat i forhold til udmålingen af straffen, hvis der er begået flere indbrud. Tjah, hvorfor så ikke bare tage en hel stribe huse, nu man er i gang?

Det er absolut forståeligt, at sådan en situation efterlader en stor frustration hos ofrene. Det er derfor vi har set det seneste tilfælde af selvtægt, hvor en tyv er blevet gennembanket, fordi ofret ikke mente, at vedkommende ville få nogen særlig straf.

Min datter blev for nogle år siden overfaldet af en pigebande. Politiet var der, aviserne skrev om det, men pigerne fik ingen sanktioner eller straf, fordi de var under 15 år.

khaderogdatter

Til gengæld har de ødelagt virkelig meget for min datter. Hun er stadig ikke kommet sig over overfaldet, og der er visse steder hun ikke tør gå af frygt for at møde dem.

På et tidspunkt fik hun hjemmeundervisning, fordi hun ikke turde gå ud.

Når man som far bliver vidne til at ens datter på den måde må lide, uden at det har fået nogen konsekvenser for udøverne af overfaldet, kan jeg på trods af, at jeg er et ikke-voldeligt menneske, ikke sige mig fri for følelsen af at have lyst til at give de piger en ordentlig røvfuld, fordi der ingen konsekvenser var.

Stak 14-årig pige med kniv - 1

Dette handler ikke om et øje for et øje og en tand for en tand, men vi skal passe på ikke at intellektualisere strafudmålingen.

Det er hensynet til ofret, der skal i centrum, hverken den kriminelle eller økonomien må vægte højere end det. Det er befolkningens og ofrets retsfølelse, det gælder her – respekter vi ikke den, får vi frustrerede borgere og risikerer flere sager af selvtægt.

SMS

Hitter på Facebook