Mystik om ansættelse af DR-vært hos Corydon

På kant med reglerne, mener ekspert

Har der reelt været mulighed for at søge jobbet som kommunikationschef i Finansministeriet? Eller var studieværeten på Deadline på DR2 Nikolaj Sommer i forvejen castet til jobbet?

Det spørger folk i branchen sig selv om, efter at det har vist sig, at Nikolaj Sommer blev ansat samme dag som ansættelsesfristen udløb - 30 november.

Nikolaj Sommer breakede selv glædesstrålende jobskiftet på Facebook:

'Efter fire fantastiske år på Deadline har jeg i dag opsagt min stilling til fordel for et job som  kommunikationschef i Finansministeriet. Jeg glæder mig voldsomt til at skulle arbejde sammen med landets skarpeste embedsmænd på Slotspladsen nr. 1,' skrev han.

Finansministeriet oplyser, at stillingen som kommunikationschef blev slået op 16. november med frist den 30. november kl. 12. Ved fristens udløb havde 14 kandidater søgt stillingen. Nikolaj Sommer blev ansat på baggrund af en samtale med departementschef David Hellemann den 30. november 2012. Ifølge ministeriet er det i overensstemmelse med normal procedure.

Det undrer dog i høj grad lektor Sten Bønsing, der er ekspert i forvaltningsret på Aalborg Universitet:

- Det lyder usandsynligt, at der reelt har været tale om en seriøs udvælgelsesproces, der lever op til reglerne, siger han til bt.dk.

Bt.dk har forsøgt at få opklaret, hvor mange samtaler har Nikolaj Sommer været til, om han har haft samtaler med finansminister Bjarne Corydon (S) om jobbet, og hvor mange af de 14 ansøgere, der har været til samtale. Men det ønsker Finansministeriet ikke at oplyse, ligesom det ikke har været muligt at træffe departementschef David Hellemann. Vi har også talt med Nikolaj Sommer selv, men han ønsker ikke at kommentere sagen.

- Ved ansættelsen blev der lagt vægt på, at vi kunne få en hurtig afklaring, så personen kunne starte i jobbet 1. januar, siger pressemedarbejder i Finansministeriet Jakob Bøving Arendt.

I 2010 kritiserede ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen den måde, hvorpå fire medarbejdere blev ansat i overborgmester Frank Jensens (S) sekretariat. Det blev betegnet som stærkt kritisabelt, at forvaltningen på Københavns Rådhus kun holdt samtaler med de fire ansøgere, som senere blev ansat, og at en ansøger blev tilbudt stillingen som pressechef på et tidspunkt, hvor ansættelsesudvalget stadig manglede at se en ansøgning. Det blev også kritiseret, at en af ansøgerne blevet ansat bare tre en halv time efter ansøgningsfristen.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08