Halime Oguz er muslim, etnisk dansk og byrådskandidat for SF. Hun efterlyser i et debatindlæg på b.dk sine fløjfællers støtte til unge nydanskeres oprør mod gamle traditioner.
Hun ved godt, at det måske ender med at blive politisk selvmord, men hun håber det ikke. Hun kan bare ikke lade stå til længere.
I dagens udgave af Berlingske stiller Halime Oguz, kandidat for SF til byrådet i Odense, i et debatindlæg skarpt på venstrefløjens berøringsangst over for integrationsproblemerne i Danmark.
- Når unge nydanskere i boligkvarterer chikanerer og overfalder etniske danskere, når der kastes sten efter ambulancer, brandbiler, postbiler eller politibiler, eller når man oplever æresvold mod unge kvinder, forsøger mange på venstrefløjen at glatte ud og bortforklare. Uanset et væld af alvorlige episoder er den mest brugte bortforklaring, at man nu endelig ikke skal generalisere på baggrund af enkelttilfælde. Venstrefløjen vil ofte ikke se virkeligheden i øjnene, og selv den massive sociale kontrol af især kvinderne findes der undskyldninger for. Sandheden er, at der i ghettoerne opretholdes parallelsamfund, der står for et patriarkalsk, repressivt system. Dette system skal venstrefløjen vende sig imod, skriver hun.Hun beskriver problemer som social kontrol, undertrykkelse og forældrenes ønske om at forblive en del af den kultur, man kom fra. De problemer er der blevet op om råbt før. Blandt andre af den unge digter Yahya Hassan, som kritiserer sine forældres generation og hans egen opvækst.
Halime Oguz er selv muslim, etnisk dansk og rød politiker. Og hun er skuffet over den passive rolle, hendes politiske fæller på venstrefløjen indtager over for det ulmende oprør fra unge nydanskere, som prøver at råbe op om problemerne.
- Vi kan ikke blive ved med at stikke fingrene i ørerne og håbe på, at det hele ordner sig. For det gør det ikke. Vi er nødt til at støtte disse progressive, moderne kræfter, som ungdomsoprøret repræsenterer, siger Halime Oguz.
Hun ved godt, at det er risikabelt at vende sig mod sin egen fløj få dage før kommunalvalget. Men hun holder fast på, at venstrefløjen trænger til en påmindelse.
- For det burde faktisk være venstrefløjens projekt, når man ser på, hvad det er for nogle oprør, de har støttet indtil nu. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor venstrefløjen er så usynlig, når det handler om indvandrere. Det, synes jeg, er diskriminerende.
Halime Oguz nævner, hvordan venstrefløjen i sin tid støttede kvindekampen, som også brød med gamle traditioner. Og hvordan ungdomsoprøret i høj grad var en rød politisk sag.
- Det er jo rød politik at stille sig imod traditionelle, fundamentalistiske grupper. Og så er jeg måske bare nødt til lige at minde dem om, at den politik også skal gælde for etniske minoriteter, siger hun.
Politikere: Vi gør alt, hvad vi kan
Blandt venstrefløjens integrationsordførere kan kritikken ikke genkendes. Heller ikke hos Halime Oguzs eget parti.
- Det er muligt, at der er nogle på venstrefløjen, der opfører sig sådan her, men jeg synes bestemt ikke, at det er SF. Jeg synes, at vi har forsøgt at gøre noget ved de problemstillinger, der eksisterer i forhold til de udlændinge, der kommer her i Danmark, siger SFs integrationsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.
- Jeg synes faktisk, at vi er gået ind i den kamp med oprejst pande, tilføjer hun.
Det samme siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Ole Hækkerup.
- Jeg synes, at vi kigger alle de problemer i øjnene, der er, siger han og mener bestemt ikke, at han og hans parti har berøringsangst over for problemerne.
Hos Enhedslisten håber integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen ikke, at nogen er i tvivl om, at venstrefløjen står på de progressives side.
- Jeg er fuldstændig enig med forfatteren af debatindlægget i, at venstrefløjen skal alliere sig med de progressive kræfter og tage afstand fra dogmatisk, religiøs konservatisme. Uanset om den bunder i Indre Mission eller i islam, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som mener, at mange generaliseringer er med til at ødelægge debatten.
- Jeg oplever en tendens til, at man tegner et billede af alle etniske minoriteter med udgangspunkt i, hvordan situationen er i de socialt udsatte boligområder. Men det giver ikke mening. Ligesom det ikke giver mening at tegne et billede af, hvordan danskere er med udgangspunkt i Hellerup, siger hun.
Selv vokset op i Vollsmose
Halime Oguz ved, hvad det er for problemer, der findes i ghettoerne. Hun er selv vokset op i Vollsmose og mærkede på egen krop, hvordan den sociale kontrol tog til, da hun nærmede sig puberteten. Hvordan hun mistede mere og mere af sin frihed.
Hun blev gift som 17-årig, men følte hurtigt, at der manglede noget i hendes liv. Uddannelse blev hendes frigørelsesprojekt, hvor hun blev bachelor i litteraturvidenskab og cand.mag. i mellemøststudier. Men pludselig slæbte hun en masse stærke holdninger med ind i hjemmet, og det blev ikke taget godt imod. Efterfølgende blev hun – trods masser af modstand – skilt.
Det er nu ti år siden. I dag bor 43-årige Halime Oguz i Odense sammen med sin datter, og selv om meget af hendes familie stadig bor i Vollsmose, vender hun aldrig tilbage.
- Aldrig. For når man kører ind i en ghetto som Vollsmose, er det, som om det ikke er Danmark længere. Det er et parallelsamfund, og det er meget forskelligt fra den danske virkelighed, siger hun.
I hendes øjne er ghettoerne selvvalgte. Man bosætter sig dér med et ønske om at forblive en del af den kultur, man kommer fra. Og det forhindrer integration, siger hun.
- På den måde udelukker man sig bevidst fra det danske samfund, fordi det er så langt væk fra deres egen virkelighed, og fordi de vil opdrage deres børn efter hjemlandets traditioner og kulturer, siger hun.
- Og hele problemet er, at venstrefløjen ikke selv kan se det. De ser det kun som socioøkonomiske problemstillinger. Men det er også selvvalgt.
Hun mener, at det kræver et opgør med ghettoerne, før de kulturelle forskelle kan forenes i ét dansk samfund.
- Ghettoerne skal afvikles, og så er der nødt til at være en mere blandet etnisk sammensætning. Både på skoler, men også i boliger. For når man kommer tættere på hinanden, vil man også have mulighed for at ændre sin opfattelse af den anden part, siger Halime Oguz.
