____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Annette Vilhelmsen er landet

SF-medlemmerne har i dagevis ventet på en udmelding fra SF'eren Annette Vilhelmsen: Stiller hun op til formandsvalget i SF?

Hun har været i Canada og ville derfor vente med at svare, indtil hun igen landede i Danmark. Det er hun nu.

- Jeg skal lige hjem og sove og tænke over det - og snakke med baglandet. Og så vil jeg komme med en endelig beslutning den 21. september, siger hun til dr.dk i lufthavnen.

Opbakningen på Annette Vilhelmsens egen Facebook-profil er ikke til at tage fejl af. De seneste dag er der kommet masser af positive tilkendegivelser.

- Kom hjem Annette. Vi mangler dig som formand, skriver Åse Vibe Kjøller for eksempel.

Men Annette Vilhelmsen venter altså til SF's egen deadline for at melde sig.- Det er ikke en beslutning, som man bare lige tager. En kommende SF-formand står overfor en stor opgave, siger hun.