De Radikales leder Morten Østergaard ønsker en aftale om, at danskerne ikke skal have mulighed for at stemme om EU medlemskab, som briterne gjorde sidste år. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
De Radikales leder Morten Østergaard ønsker en aftale om, at danskerne ikke skal have mulighed for at stemme om EU medlemskab, som briterne gjorde sidste år. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Foto: Ida Guldbæk Arentsen

De Radikales leder Morten Østergaard ønsker en aftale om, at danskerne ikke skal have mulighed for at stemme om EU medlemskab, som briterne gjorde sidste år.

Hvorfor vil du forhindre en afstemning om dansk EU medlemskab?
Når jeg foreslår, at vi laver en aftale om, at vi ikke skal have en dansk folkeasftemning om medlemskab af EU, er det fordi, jeg kan være nervøs for, om Kristian Thulesen Dahl kan finde på at gøre det til et kabinetsspørgsmål eller som betingelse for fortsat at støtte Lars Løkke. Jeg er bange for, at nogen kunne blive blød i knæene.

Men selv hvis det blev brugt som kabinetspørgsmål, så ville det stadig være op til befolkningen at træffe beslutningen. Hvorfor udelukke det?
Når vi afholder folkeafstemninger, så skal vi respektere resultatet, ligesom vi gjorde med retsforbeholdet.

Men her vil du jo forhindre befolkningen i at tage stilling?
Du vender det jo lidt på hovedet. For vi har jo – med folkets velvilje - meldt os ind i EU. Så har vi haft en række afstemninger, hvor nogle er gået i den retning jeg ønsker, andre er ikke. I en tid, hvor der er usikkerhed fra USA med Trump, fra England med Brexit og Rusland, synes jeg, det er vigtigt, at alle ved, at vi ikke går og pusler med overvejelser om at melde os ud.

Piak

Det lyder som om, du er bange for befolkningen?
Nej, jeg møder befolkningen jævnligt.

Men du er bange for den beslutning, befolkningen kunne finde på at træffe?
Nej, det er jeg ikke. Jeg er nervøs for, at nogle af mine kolleger herinde, i bestræbelserne på at holde fast i for eksempel en statsministerpost, kunne finde på at sætte dansk EU-medlemskab på spil – også selvom et meget bredt udsnit og et flertal af de folketingsmedlemmer, som er valgt af folket, ikke ønsker en afstemning.

Mogens Lykketoft sagde i forbindelse med Brexit, at det var en fejl at lade folket bestemme. Er du enig?
Ja, jeg er enig i, at det ville være en fejl at lave sådan en afstemning i Danmark. Jeg vil jo rigtig gerne have afstemninger og bakker op om alle de andre afstemninger, vi har haft.

Han blev beskyldt for arrogance, hvis det ikke er arrogance, hvad er det så?
Lige nu er der kun to partier i Folketinget, der ønsker det . Det må folk jo tage med i deres overvejelser, når de stemmer på os. Jeg har ikke noget problem med at møde befolkningen ved et folketingsvalg med den holdning, at vi ikke skal have en afstemning om EU-medlemskab.

De Radikales slogan lyder – ’vi er drevet af ambitioner – ikke frygt’. Er det ikke netop frygt, du er drevet af?
Nej, for det handler om, hvad man ønsker. Min ambition er, at vi er med til at præge udviklingen i EU. Jeg er drevet af ambitionen om, at et land som Danmark engagerer sig i verden omkring os, og det gør vi jo ikke ved at melde os ud, men ved at melde os ind i kampen for et bedre EU. Og der er jeg bange for, at hvis ikke vi siger det klart og tydeligt, risikerer vi, i forbindelse med noget helt andet i en mørk nattetime, at det bliver en del af et kompromis.

Men hvis et flertal i befolkningen ikke ønsker medlemskab af EU, hvorfor skal de så ikke have lov til at give udtryk for det?
Det var jo ved en folkeafstemning, vi kom med i EU. Befolkningen har jo taget stilling til spørgsmålet en gang. Jeg tror jo helt ærligt, at det, der drev David Cameron til at udskive den afstemning, var, at han gerne ville være premierminister. Jeg er ikke sikker på, at han havde gjort det i dag, hvis han havde vidst, hvordan det udviklede sig.

SMS

Hitter på Facebook