- Det er ikke fair at sige noget, der ikke holder en meter.

Han er ikke ligefrem kendt i offentligheden. Men han er meget kendt i Finansministeriet, i Beskæftigelsesministeriet, i Dansk Arbejdsgiverforening og i Dansk Industri. Og lige for tiden ikke særlig populær nogen af de steder.

’Det er også irriterende med Verner Sand Kirk - at han går og snakker akutjobbene ned hele tiden,’ brummer de i alle de institutioner.

Problemet er, at Verner Sand Kirk, der selv har en fortid i både Socialdemokraterne og Beskæftigelsesministeriet, er direktør i AK-Samvirke, Arbejdsløshedskassernes paraplyorganisation, er en af dem, journalisterne ringer til for at få en vurdering af, hvordan det går med at skaffe akutjob, til de ledige, der er ved at ryge ud af dagpengesystemet. Og de får alle at vide, at katastrofen lurer lige om hjørnet.

’Regeringen forstår simpelthen ikke dagpengesystemet.’ ’Regeringen famler i blinde’. ’Akutordning bevæger sig i sneglefart’. ’Der skal et mirakel til, hvis målet skal nås,’ lyder hans diagnoser, og det betragter man som meget lidt hjælpsomt på Slotsholmen.

- De kalder mig ’mørkemand’, og anklager mig for skrækpropaganda. Jeg mener selv, jeg har et lyst sind. Jeg er måske mørkemand, fordi jeg mener, at det vi står overfor er dybt alvorligt, siger Verner Sand Kirk.

- Da politikerne besluttede at forkorte dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet i sommeren 2010, regnede de med at 2-4.000 kunne miste dagpengene hvert år. Før havde det drejet sig om 1-2.000, og så gik man via sådan en slags husmandslogik ud fra, at når perioden blev halveret, blev antallet nok fordoblet. Men sådan kan man ikke regne det ud. Vi advarede om, at det ikke ville blive 2.000, men mindst 20.000, der fik problemer, og det har vist sig at være rigtigt.

Verner Sand Kirk springer op og begynder at tegne kurver på en tavle.

Det er lige så naturligt for ham, som det er for andre at drikke en kop kaffe. Manden er bevæbnet med tuscher i forskellige farver og stabler af papirer med kurver og tal. Og man slipper heller ikke ud af hans kontor uden at have fået nogle papirer med kurver og statistikker med hjem.

Men det er farlige våben. For ene mand har han vundet flere omgange i medierne mod horder af spindoktorer og økonomer i ministerier og arbejdsgiverorganisationer.

Akutjobbene er utroligt vigtige. Både for de mennesker, der risikerer at måtte miste deres eksistensgrundlag og gå fra hus og hjem. Og for regeringen, hvis overlevelsesmuligheder står og falder med denne plan.

Og kampen om akutjobbene udkæmpes på kurver. Dansk Industri har f.eks. sendt BT kurver, der viser, at utroligt mange kommer i job lige før, de ryger ud over kanten. Det tyder på, at folk faktisk godt selv kan skaffe sig et job, når de tager sig meget kraftigt sammen. Den kurve sætter Verner Sand Kirk spørgsmålstegn ved.

- Der er stor forskel på om du skal redde nogle få på målstregen eller om du skal redde uhyggeligt mange. Hvis der nu var fem langtidsledige journalister der skulle have et job på en gang, så kunne det vel nok lade sig gøre. Men var der 100 på en gang, så kunne man måske ikke.

Det bliver beskrevet, som om de fleste bliver reddet på målstregen og får arbejde. Men det er faktisk kun en tredjedel, der blev det, af de 1-2.000, der hidtil har ramt dagpengekanten. Vi står nu med 37.000, der har mindre end et halvt år tilbage.

Dansk Industri har i BT lovet at skaffe de 7.500 akutjobs, de har forpligtet sig til. Tror du ikke på dem?

- Jeg er ikke i tvivl om, at de gør alt, hvad de kan, for at der bliver opslået 7.500 jobs hvor ordet akut indgår. De gør meget, men om de kan løse det, må vi se. For det første bliver der opslået stillinger som overlæge og styrelseschef ol. som ingen af de langtidsledige kan søge. For det andet vil en del af stillingerne gå til ledige, som ikke er tæt på at falde ud af systemet. Jeg tror, højst en god tredjedel kommer målgruppen til gode. Bjarne Corydon har oversolgt aftalen helt vildt.

- Hvis forudsætningerne havde holdt, og det kun drejede sig om 2-4.000 ledige, ville akutpakken være ’fuldt dækkende’. Men det gjorde de ikke. Og de mennesker, det rammer, får store problemer. Mange risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Mange kom i forvejen ned på halvdelen af deres normale indkomst, da de kom på dagpenge. Og de skal så ned på 60 pct. af halvdelen. Så har de fleste ikke råd til at betale de faste udgifter.

Hvad tror du der kommer til at ske?

- Jeg håber, at man besinder sig og justerer stramningen. Enten må de ændre på dagpengeperioden eller genoptjeningskravet. Eller endnu bedre skabe nogle nyttige job til målgruppen.

Det vil de nok ikke?

- Vil man leve med at smide 20.000 ud, så skal man indrømme det. Og så skal man være villig til at stå ved det. Det er ikke fair at sige noget, der ikke holder en meter, siger Verner Sand Kirk.