Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen præsenterer et mønsterbryderkorps af ti personer, der skal komme med idéer til, hvordan videregående uddannelser kan tiltrække flere mønsterbrydere.
Der er i princippet lige adgang for alle til at tage en videregående uddannelse i Danmark, men i praksis er der flere sten på vejen for nogen. Den forskel vil uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) forsøge at udjævne med et nyt mønsterbryderkorps.
Korpset består af eksperter i uddannelse og social mobilitet. Folk der arbejder med rekruttering til de videregående uddannelser, og mønsterbrydere, der selv er brudt ud af familiens traditioner, og har taget en uddannelse.
»Vi har en kæmpe udfordring i at finde ud af, hvordan vi tiltrækker og fastholder talentfulde unge fra hjem, hvor der ikke er en stærk tradition for uddannelse,« siger Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er chancen for at få en videregående uddannelse tre gange så stor, hvis ens forældre også har en videregående uddannelse, end hvis de er ufaglærte. Tendensen bliver endnu mere markant med ved lang videregående uddannelse, hvor chancen bliver cirka ni gange så stor, hvis forældrene også har en lang videregående uddannelse bag sig.
»Om man får en videregående uddannelse må ikke afhænge af, hvor i landet man kommer fra, og hvilken social baggrund, man har. Derfor stiller jeg også krav til de videregående uddannelsesinstitutioner om, at de arbejder målrettet på at styrke den sociale mobilitet,« siger uddannelsesministeren.
Mønsterbryderkorpset skal i løbet af efteråret pege på de udfordringer, der kan være forbundet med at få flere unge til at søge ind på - og gennemføre - en videregående uddannelse.
Korpsets medlemmer tæller blandt andre Agi Csonka, direktør for Det nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), direktøren for Aarhus Social- og Sundhedsskole, Niels Brun Madsen, og sygeplejestuderende Christina Larsen.
