Erik Ninn-Hansen, som døde forleden, var ikke let at blive klog på. Jeg mødte ham for et par år siden og er formentlig den sidste journalist, han talte med. Jeg opsøgte ham i håb om at opklare, hvad der drev ham. Hvorfor denne erfarne konservative justitsminister i 1980'ernes Schlüter-regeringer stik mod al sund fornuft trak sit parti helt ned i afgrunden.
Hans navn er uløseligt forbundet med Tamil-sagen. Han var årsag til, at nogle tamilske flygtninge fik syltet deres ansøgning om familiesammenføring, og han bar ene mand ansvaret for, at regeringen faldt og at Folketinget nedsatte en rigsret, der i 1995 endte med at dømme ham. Hans parti, Det Konservative Folkeparti, lå i ruiner.
Da jeg besøgte Ninn på plejehjemmet på Frederiksberg, var han lige fyldt 90. Alderen havde tæret på ham. På bordet lå et kort fra Folketinget. I 41 år havde han sin daglige gang på Christiansborg.
- Kære Ninn, hjertelig tillykke med din imponerende runde fødselsdag fra det hus, hvor du virkede i længere end næsten alle andre i vores tidsalder, skrev Folketingets formand med snirklet skrift.
Se billederne fra hans liv: Erik Ninn-Hansen er død 92 år gammel
Da jeg læste kortet højt for ham, forekom Tamil-sagen at være et dunkelt minde fra en uendelig fjern fortid. Dramaet udspillede sig i de år, da Danmark blev europamestre i fodbold, og vi stemte nej til Maastricht-aftalen. Mindeværdige begivenhederne for mange danskere. Tamil-sagen fremkalder derimod helt andre følelser, og den skrev politisk historie. Sagen smadrede Ninns eftermæle, men han huskede den knap. Allerede mens sagen rullede, var han svækket af en blodprop. Lægerne gav ham diagnosen vaskulær demens, fordi han havde svært ved at huske samtaler og begivenheder, der lå tilbage i tiden.
Et par år efter dommen ved rigsretten udgav han bogen 'Værelse 28' om sit lange liv i politik. I dette for forsvarsskrift gentog han, at han under Tamil-sagen havde handlet rigtigt, og 'så skal man ikke sige undskyld.'
- Sid ned, sagde Ninn venligt. Et langt livs glæder og sorger var aflejret i fugerne i hans ansigt, og jeg fornemmede hurtigt, at det nok blev svært at få ham til at fortælle, hvordan han efter et langt liv i politik gerne ville huskes. Så sent som i 2003 havde han overfor Jyllands-Posten givet udtryk for, at han ikke fortrød sine handlinger, og siden havde han afvist alle henvendelser fra medierne, indtil jeg i foråret 2012 fik lov at aflægge ham et besøg.
Læs også: Erik Ninn-Hansen: Et liv mellem jura og politik
Ninn fulgte stadig med i nyhederne på tv og holdt af, når familien kom fordi og læste højt af hans elskede avis, Berlingske. Da han fyldte 90 år, kom Konservativ Ungdom forbi med en stor buket. Ninn havde siden Tamil-sagen været æresmedlem i KU. Pia Kjærsgaard sendte også blomster, og hans gamle partifæller, Hans Engell og Peter Sterup, lagde jævnligt vejen forbi til en snak om gamle dage. Ninn kunne godt lide alle anekdoterne.
På væggen hang et kobberstik han havde fået i afskedsgave af Folketinget, og i hjørnet stod et bornholmerur, der var gået i stå tyve minutter i syv.
Jeg spurgte ham, om han nogen sinde tænkte på De Konservative.
- Ikke ret meget, lød svaret. Og så kom tilføjelsen, at han syntes de godt kunne gøre det lidt bedre. De havde brug for et puf opad, mente han. Samtalen gled lettere, når den handlede om børnene og den elskede kat Frækse, som han ikke måtte have med på plejehjemmet. Politik var et lukket kapital i hans liv.
Den sidste tid i Folketinget, som han forlod i august 1994, var et ensomt helvede. Ingen ville tale med ham, og overfor de gamle venner i partiet fremstod han som en gåde. De fattede ikke længere, hvad der drev ham. På den ene side var han en mand præget af en dyb pligtfølelse overfor De Konservative, og på den anden side optrådte han fuldstændig ubøjelig og destruktiv.
- Han var rede til at lægge hele verden ned frem for at bøje sig, udtalte professor Ditlev Tamm dengang. Han er forfatter til en bog om partiets historie, 'Det høje C'.
Det stod aldrig lysende klart, hvorfor Ninn handlede som han gjorde, og hvorfor han før og efter rigsretten ikke ville erkende, at han brød loven. Hvis Ninn straks fra sagens start havde påtaget sig det fulde ansvar, havde fire embedsmænd formentlig undgået tiltale. I den forstand er Ninn en gåde, det er svært at blive klog på.
Erik Ninn-Hansen bestred en lang række topposter i dansk politik fra 1960erne og frem til 1994.
Se billederne fra hans liv: Erik Ninn-Hansen er død 92 år gammel
Han var både forsvarsminister, finansminister, justitsminister og, formand for Folketinget.
Fire år efter han trak sig som justitsminister - i sommeren 1993 - sad han på anklagebænken i den første danske rigsretssag siden 1910, hvor han var tiltalt for at have overtrådt ministeransvarsloven.
To år senere blev han fundet skyldig, og han blev idømt fire måneders fængselsstraf, der dog blev gjort betinget.
Året inden havde han selv valgt at træde ud af Folketinget. Som følge af sagen gik statsminister Poul Schlüters KV-regering af i januar 1993.
Erik Ninn-Hansen er bisat i stilhed.
