Ministerrokade har styrket regeringen

Det nye ministerhold scorer en lidt højere gennemsnitskarakter i meningsmåling end det gamle hold.

Regeringschef Lars Løkke Rasmussen (V) ser ud til at have haft en heldig hånd, da han lagde regeringskabalen.

I hvert fald er ministrenes samlede popularitet højere nu, end den var før rokaden, viser en meningsmåling, som YouGov Zapera har foretaget for metroXpress.

Det nye ministerhold scorer en gennemsnitskarakter på 3,06 point, og vælgerne hælder svagt mod, at ministrene klarer sig "godt". Før rokaden uddelte vælgerne gennemsnitskarakteren 2,93 point og hældte svagt

mod, at ministrene klarede sig "dårligt".

Det overrasker ikke politisk kommentator Niels Krause-Kjær:

- Rokader løser ingenting, men man får noget politisk dødvægt ud og nye friske ansigter ind. Det hilser vælgerne venligt, men behersket, velkommen, siger han til metroXpress.

Kulturminister og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) ikke bare fastholder, men udbygger i meningsmålingen sin position som regeringens mest populære minister.

Politisk ordfører Peter Christensen (V) erkender, at rokaden i første omgang er

ren form:

- Nye ansigter kan en regering ikke varme sig ved længere end et par måneder, siger han.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: