Skal mindre danske havne nødvendigvis videoovervåges, indhegnes og bemandes med vagter og bidske schæferhunde?
Dén debat ønsker transportminister Henrik Dam Kristensen (S) at rejse i EU under Danmarks formandsskab. For reglerne om terrorsikring af havne er dikteret af EU og langt væk fra virkeligheden på de danske havnekaje.
- Vi bør stoppe op og se, om den øgede terrorsikring i havne og lufthavne giver mening. Kan den udføres mere fornuftigt? Derfor vil jeg tage hele sagen op i EU, og jeg vil begynde med sikkerheden i lufthavnene. Men sikring i lufthavne og havne hænger nøje sammen, siger transportminister Henrik Dam Kristensen.
Debatten er imødeset af Danske Havne, der gerne ser at reglerne ændres.Baggrunden for reglerne er angrebet 11. september 2001 på World Trade Centers to tvillingetårne i New York. Efter angrebet stillede USA krav om, at skibe, der kom til en amerikansk havn, skulle komme fra en havn, der havde samme regler om terrorsikring som USA. Kravene blev fulgt op af IMO (International Maritim Organisation) og senere af EU.
- EU har strammet reglerne yderligere her ved årsskiftet. EUs inspektører er jævnligt på kontrol herhjemme. Men kravene er urimelige. Vi skal have døgnovervågning af skibene i havnen og af de varer, der er losset af skibene. Problemet er, at det er meget dyrt, hvilket især gælder for de mindre havne, og da der kun er kunderne til at betale de øgede udgifter, vil mange måske vælge at køre godset på lastbiler frem for at sejle det. Det er jo ikke det, som EU miljømæssigt har lagt op til,« siger Uffe Steiner Jensen, bestyrelsesformand for Danske Havne.
Han så gerne, at man opdelte Europa i flere regelsæt, så en mindre dansk havn ikke skal sikres som en havn i Syditalien, der også skal holde øje med illegal indvandring.Dyrere for kunderneAksel Føns Johnsen, fabriksdirektør for Nordic Sugar i Nykøbing Falster, er storkunde i byens havn. Han er vant til at håndtere risici. Selv om han går ind for at sikre havnen, mener han også, at man tænker sig godt om først.
- Jeg ser havnen som en arbejdsplads, og jeg har tiltro til, at situationen håndteres sikkert og rigtigt, men at sikre sig 100 procent kan vi ikke. Havnesikring er meget dyrt og kan være konkurrenceforvridende i forhold til andre transportformer. Jeg må også gå til mine kunder og forklare, at sikringen fordyrer varerne, siger han.
I Kystdirektoratet tror afdelingschef Winnie Vestergaard ikke på, at en ændring af bestemmelserne fra IMO og EU er aktuelt. Men hun understreger, at sikringssystemerne ikke behøver at være »State of the Art«. For hver enkelt havn ligger en sårbarhedsvurdering til grund for de krav, der stilles til sikringen.
- Vi har ført tilsyn med havnene efter bedste evne. Vi hjælper så vidt muligt havnene med sikringsarbejdet, og vi er ikke mere restriktive end nødvendigt, og vi forsøger sammen med Danske Havne at finde løsninger, der er så spiselige som muligt. Men når det gælder terrorsikring, er det ligesom kæden: Den er ikke stærkere end det svageste led. En båd kan godt sejle fra en lille havn herhjemme til en stor havn i udlandet og så få flyttet last op i et andet skib,« siger Winnie Vestergård.
