Kontaktpersonordningen på hospitalerne er endt med at blive en ren papirøvelse uden værdi for patienterne, viser undersøgelse. Derfor dropper sundhedsministeren nu ordningen, som Venstre selv var med til at indføre.
Regeringen skrotter nu en udskældt ordning, som hvert år har udstyret flere hundrede tusinde patienter i det danske sygehusvæsen med et kort med navnet på en kontaktperson, der skulle holde snor i deres forløb. I realiteten har det været en ren papirøvelse, som ikke har haft nogen som helst reel værdi og betydning for patienterne.
Derfor er der ingen grund til at køre videre med ordningen, som blev indført under den forrige Venstre-ledede regering. I stedet skal der nu sættes fart på en anden ordning med patientansvarlige læger, som skal være »tovholder« for patienter med særligt langstrakte og komplekse forløb.
Sådan lyder meldingen fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i et interview med Berlingske nu definitivt lægger kontaktpersonordningen i graven.
»Ordningen er aldrig kommet op og flyve. Den ser godt ud på papiret, men gør ingen forskel for patienterne. Det er vi nødt til at erkende, og derfor skal ordningen erstattes med noget andet, som kan sikre, at patienterne oplever en større sammenhæng i deres forløb, og at nogen tager ansvar for det,« siger Sophie Løhde.
Kontaktpersonordningen blev indført i 2009, efter at en journalist, Knud Esmann, havde beskrevet et meget fragmenteret patientforløb for sin kone. Siden har en betydelig andel af de cirka 2,5 millioner danskere, der hvert år er i kontakt, fået tildelt en kontaktperson, som i princippet skulle have et særligt ansvar for deres forløb.
Men sådan er det ikke blevet i praksis. Sundhedsministeren henviser blandt andet til en undersøgelse fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, hvor der rettes en sønderlemmende kritik mod ordningen.
Den sundhedsperson, der skrives på som kontaktperson, har som oftest kun en perifer, eller slet ingen kontakt med patienten. Til gengæld udfoldes der stor kreativitet ude på de enkelte afdelinger for at få udstyret kortene til patienterne med et navn, fordi det tæller i diverse af de målinger, som er så udbredte i sundhedsvæsenet, fremgår det af undersøgelsen.
På nogle afdelinger er det for eksempel konsekvent den medarbejder, der først modtager patienten, som skriver sig på som kontaktperson, »uagtet om de ser patienten i dennes videre forløb«, hedder det i undersøgelsen. Andre steder er det blevet til en sekretæropgave at sikre, at patienter har fået tildelt en kontaktperson ved at anføre mere eller mindre tilfældige navne på læger i patientjournalen. »Man kunne lige så godt skrive Anders And«, konstaterer en sekretær i undersøgelsen.
Atter andre steder anfører personalet konsekvent den samme kontaktperson for alle patienter, for eksempel afdelingssekretæren eller den specialeansvarlige overlæge, selv om de ikke direkte er involveret i behandlingen af patienten. En leder forklarer således i undersøgelsen, at der er én, der står som kontaktperson for alle patienter, »selv om han er på ferie«.
Når personalet uddeler kortene med kontaktpersonen til patienterne, må de derfor også bruge tid på at forklare, at de alligevel ikke skal kunne regne med at få fat i den pågældende, og at de i stedet skal kontakte afdelingen, hvis der er noget.
De mange problemer med tildeling af kontaktpersoner betyder også, at der er bred opbakning i hele sundhedsvæsenet til at skrotte ordningen.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), kalder det »dybt fornuftigt«, at man ude på sygehusene ikke længere af formelle grunde skal gøre noget, der ikke er relevant for patienterne.
»Der lød advarsler mod ordningen i sin tid, og det har også vist sig, at mange patienter har fået den seddel uden at kunne gøre brug af den. Der har været for meget form og for lidt indhold i ordningen. Derfor er det fint, at vi kommer af med den og får noget andet i stedet,« siger han.
I Lægeforeningen ser man også positivt på, at ordningen nu afskaffes. Formand Andreas Rudkjøbing konstaterer, at kontaktpersonen bare har været »et navn på et stykke papir, som ikke har haft nogensomhelst relation til arbejdstilrettelæggelse, arbejdsgange eller patientens forløb«. Derfor har ordningen også været »værdiløs« i forhold til at løse problemet med at skabe ordentligt sammenhæng i patienternes forløb.
Ifølge Sophie Løhde skal der nu, som afløsning for kontaktperson-ordningen, sættes fart i bestræbelserne på at indføre et system med en »patientansvarlig læge«, som Danske Regioner, Overlægeforeningen og andre organisationer allerede har taget initiativ til så småt at få rullet ud på sygehusene.
Målet er, at der skal være én læge, som har ansvar for, at patienten får det rette behandlingsforløb, og som skal sørge for, at der er styr på forløbet ved skift mellem afdelinger og sygehuse. I første omgang ønsker ministeren at introducere systemet på kræftområdet og for de cirka 1.000 patienter om året med såkaldt »ukendt, primær tumor«, som har særligt komplekse forløb. En anden gruppe, som kunne få gavn af ordningen, ville være de ældre, medicinske patienter, fremhæver ministeren.
I Danske Patienter er man yderst tilfredse med, at kontaktpersonordningen droppes. Ifølge direktør Morten Freil har den ikke taget højde for, at mange patienter lider af flere sygdomme på samme tid og har deres gang på flere forskellige afdelinger og sygehus. Foreningen har således kendskab til flere tilfælde, hvor patienter har haft en »hær af forskellige kontaktpersoner, uden at nogen har haft overblik over og taget ansvar for det samlede forløb«.
»Derfor må det gerne gå stærkt med at finde en ny ordning, som meget gerne også må have fokus på de mange patienter, der har flere sygdomme,« siger han.
