Klimarådet foreslår to veje til at nå en 40 procents reduktion af drivhusgasser i 2020. Den ene giver en samfundsgevinst, den anden en omkostning. Alligevel vil ministeren ikke vælge den første model.

Klimarådet har torsdag fremlagt den første af rådets rapporter, som fokuserer på, hvordan Danmark kan opfylde målet om at reducere mængden af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990.

»Danmark kan godt blive uafhængig af fossile brændsler med de teknologier, der er til rådighed, men det kræver, at vi tænker os om, hvis det skal gøres uden store omkostninger for samfundet,« konkluderer Klimarådets formand Peter Birch Sørensen i en skriftlig kommentar.

Derfor offentliggør Klimarådet to modeller med konkrete virkemidler til, hvordan Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2020.

Den ene model bygger primært på restriktioner rettet mod landbruget, og som kan give en samfundsøkonomisk gevinst, mens den anden model stort set fritager landbruget, men omvendt giver samfundsøkonomiske omkostninger.

Men selvom model nummer et kan give en gevinst, kommer den ikke på tale. Det fastslår klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

»Regeringen går ikke ind for at hæve skattetrykket, øge PSO-afgiften - som i øvrigt er historisk høj på cirka 8,3 milliarder kroner alene i år - eller forringe landbrugets konkurrenceevne for at jagte et tilfældigt klimamål i et tilfældigt år, som dybest set ikke er nødvendigt for at opfylde vores langsigtede drivhusgasreduktionsmål,« siger ministeren i en skriftlig kommentar og uddyber:

»Tværtimod vil regeringen have grøn realisme i klima- og energipolitikken, så vi fastholder en ambitiøs, men realistisk grøn omstilling med større fokus på at bringe omkostningerne ned - ikke op,« siger han.

Fælles for pakkerne er, at de begge vil kræve statslig finansiering at gennemføre på omkring 900 millioner kroner om året, hvilket i Klimarådets eksempel er finansieret ved at hæve bundskattesatsen.

Klimarådet understreger i sin rapport, at en 40 procents-målsætning frem mod 2020 ikke er afgørende for at opfylde det langsigtede klimamål mod 2050. En reduktion på 37 procent, som regeringen har kæmpet for siden den tiltrådte, vil være tilstrækkelig, men omvendt vil 40-procentsmålsætningen styrke politikernes troværdighed i forhold til at nå de langsigtede klimamål for 2050, lyder vurderingen.