Minister kræver redegørelse om milliondyre inspirationsrejser

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) beder nu Københavns Kommune redegøre for de såkaldte styregrupper for områdefornyelse- og kvarterløfts inspirationsrejser og 'ryste sammen ture' for skattekroner

- Jeg har bedt om en redegørelse fra Københavns Kommune om sagen, og såfremt det viser sig, at der er behov for at præcisere reglerne, vil jeg selvfølgelig gøre det, lyder det fra Carsten Hansen i et skriftligt svar til De Konservatives boligordfører Bennedikte Kiær.

BT afslørede i sidste uge, at de såkaldte styregrupper igennem fem år har rejst elleve gange for samlet 1.008.453 kroner rundt om i Europa. Eksempelvis var 30 fra styregruppen for Haraldsgadekvarteret på Nørrebro i Istanbul fra 1. til 5. juni 2011 for 159,566,82 skattekroner for at lære om ’borgerinddragelse’. I programmet var indlagt en hel dag, hvor deltagerne frit kunne tage ud at shoppe eller se turistseværdigheder.

LÆS OGSÅ: Se de dyre studieture: Over en million skattekroner brugt på inspirations-rejser

LÆS OGSÅ: Borgmester indrømmer: Der skal strammes op på studieture

Bennedikte Kiær roser ministeren for at bede om en redegørelse.

- Det er meningen, at pengene skal gå til at løfte udsatte boligområder og ikke til ryste-sammen og hyggeture for politikere og embedsfolk. Selvfølgelig skal kommunerne søge inspiration og finde frem til de bedste løsninger, og derfor kan det være nødvendigt at de må hente inspiration andre steder. Men sådanne inspirationsture skal være fagligt funderet. Der skal være en mening med dem, og det skal selvfølgelig ikke være hygge-hygge-ture for dem, der er involveret i projekterne, siger Bennedikte Kiær og tilføjer:

- Jeg vil holde ministeren op på, at viser det sig, at der er slinger i, hvordan pengene bliver brugt, så skal der udarbejdes retningslinier. Det er skatteborgerne i hele landet, der betaler til at løfte udsatte boligområder i blandt andet København – og derfor skal pengene ikke gå til shopping og lignende ting.

Miljø- og Teknikborgmester Ayfer Baykal (SF) har allerede sagt i BT, at der er nok er brug for at stramme reglerne, når der er tid til en hel dags shopping eller turisttur midt i en faglig rejse. Men ellers ser hun ikke nogen problemer med inspirationsrejser.

Carsten Hansen vil ikke kommentere sagen før Københavns Kommune har afleveret redegørelsen.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her