Uden godkendelse fra Datatilsynet har sundhedsmyndighederne i 19 måneder indsamlet personfølsomme oplysninger om omskårne jødiske og muslimske drengebørn.
I mere end halvandet år har Statens Serum Institut ført et register over rituelle omskæringer af drengebørn. Registret viser sig at være ulovligt, da det aldrig er blevet godkendt af Datatilsynet, meddeler sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det skriver Berlingske.
Derfor stopper ministeren nu omgående indsamlingen af oplysninger om omskæringer, oplyser hun i et brev til Folketingets sundheds- og ældreudvalg.
Før indsamlingen måtte begynde, skulle Datatilsynet have godkendt registret. Datatilsynet er dog endnu ikke færdig med at behandle anmeldelsen af registret, og sundhedsmyndighederne har altså aldrig fået den nødvendige tilladelse, selv om indsamlingen har stået på i 19 måneder.
»Registret er ikke endeligt godkendt til brug, hvormed databehandlingen hos Statens Serum Institut som udgangspunkt ikke er lovlig. På den baggrund har jeg besluttet, at dataindsamlingen skal indstilles indtil videre,« skriver Sophie Løhde i en mail til Berlingske.
Registreringen af rituelle omskæringer trådte i kraft i januar 2014, efter at den blev iværksat i sommeren 2013 af tidligere sundhedsminister Astrid Krag.
Dengang var det netop kommet frem, at der i forbindelse med flere omskæringer ikke var læger til stede. Tanken var, at indsamlingen skulle give myndighederne ny viden om, hvor mange muslimske og jødiske drengebørn der bliver omskåret uden medicinske grunde til indgrebet.
Med til registret hører også en pligt til at registrere CPR-numrene på de omskårede drengebørn, skriver Weekendavisen. Det har skabt bekymring hos både muslimske og jødiske organisationer herhjemme. Selv om registret ikke ville indeholde oplysninger om religion, vil det stort set udelukkende være børn af jødisk og muslimsk oprindelse, som gennemgår de rituelle omskæringer.
Formand for Det Jødiske i Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, blev først bekendt med registret for nylig, og bad om en redegørelse fra Sundhedsministeriet og Statens Seruminstitut.
»Et sådant register vil muligvis indirekte kunne bruges til at identificere børn med jødisk eller muslimsk baggrund. Det vil være en meget uheldig nyskabelse rent registreringsmæssigt.«
»Det er følsomt indhold, og vi vil være bekymrede for, hvem der har adgang til sådan et register,« siger formanden til Berlingske.
Nogenlunde samme synspunkt udtrykker formand for Muslimernes Fællesråd, Sami Kücükakin, til Weekendavisen.
Sundhedsminister Sophie Løhde forstår godt formændenes bekymring og vil sikre, at borgere ikke bliver registreret på baggrund af religion.
»I det danske sundhedsvæsen har vi ikke tradition for at registrere oplysninger, der relaterer sig til borgernes religion. Det er en fornuftig tradition, som jeg synes, vi skal holde fast i,« skriver ministeren.
Hos Statens Serum Institut kom det som lidt af en overraskelse, at sundhedsministeren bremsede registreringen af rituelle omskæringer, erfarer Berlingske.
Mandag var instituttets leder i afdelingen for Sundhedsdokumentation, Henrik Mulvad Hansen, citeret i Kristeligt Dagblad for at sige, at det endelige register snart ville stå klart – man manglede blot en godkendelse fra Datatilsynet. Ren formalia lød det til. To dage senere sparkede Sophie Løhde så projektet til hjørne, netop på grund af den manglende udtalelse fra Datatilsynet.
Ifølge Weekendavisen har læger landet over allerede indberettet 566 tilfælde af rituel omskæring siden 1. januar sidste år, hvor indsamlingen blev søsat. Men sagsakter, som avisen har fået adgang til, viser, at der i Statens Serum Institut samtidig var frustration over at gennemføre indsamlingen uden godkendelse fra Datatilsynet.
På et møde den 29. juni i Sundhedsministeriet skulle en ledende medarbejder fra instituttet have sagt, at det var »uhensigtsmæssigt« ikke at afbryde registreringen.
Hvor længe registret er sat i bero, og om det overhovedet kommer på tale at genoptage indsamlingen, ønsker sundhedsminister Sophie Løhde endnu ikke at forholde sig til. Hun har i stedet foreslået medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg, at de snarest muligt holder et møde, hvor sagen kan diskuteres.
Berlingske forsøgte at få kommentarer fra tidligere sundhedsminister Astrid Krag, som iværksatte registret og fra tidlige sundhedsminister Nick Hækkerup, som lod indsamlingen fortsætte på trods af den manglende godkendelse. Ingen af de to ønskede at udtale sig.
