Klimarådet anbefaler en model, som er en økonomisk gevinst for samfundet og samtidig reducerer CO2-udledningen. Til gengæld vil landbruget blive ramt af flere restriktioner. Minister afviser modellen.

Det skal ikke være landbruget, der betaler prisen for, at Danmark skal udlede mindre CO2.

Det er udmeldingen fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), efter Klimarådet torsdag har fremlagt den første af rådets rapporter, som fokuserer på, hvordan Danmark kan opfylde målet om at reducere mængden af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990.

Rådet peger på to modeller, hvor den ene model primært bygger primært på restriktioner rettet mod landbruget, og som kan give en samfundsøkonomisk gevinst, mens den anden model stort set fritager landbruget, men omvendt giver samfundsøkonomiske omkostninger.

Men ministeren afviser, at der kan blive tale om at påføre landbruget flere restriktioner:

»Dansk landbrug er ude i en meget vanskelig periode og står i en meget svær situation. Der er mange landbrug, der går konkurs eller er tæt på at gøre det. Regeringen arbejder på en plan, hvor landbrugets omkostninger skal lettes, og derfor er der ikke brug for at komme og pålægge landbruget yderligere omkostninger,« siger Lars Christian Lilleholt.

Rapporten konkluderer også, at en 40 procents-målsætning frem mod 2020 ikke er afgørende for at opfylde det langsigtede klimamål mod 2050. Siden regeringen tiltrådte i juni i år, har den kæmpet for en lavere reduktion på 37 procent. Det vil ifølge rådet være tilstrækkeligt, men omvendt vil 40-procentsmålsætningen styrke politikernes troværdighed i forhold til at nå de langsigtede klimamål for 2050.

Han siger samtidig, at det, uanset hvilken model man vælger, vil være et stort greb i statskassens husholdningsbudget:

»Uanset hvilken af modellerne, der bliver valgt, vil det medføre et stort statsfinansieret bidrag. Det kommer til at koste omkring 900 millioner kroner om året, og det er rigtig, rigtig mange penge. Jeg har svært ved at se, hvor man på finansloven vil finde 900 millioner kroner til at øge målsætningen til 40 procent,« siger han og fortsætter:

»Danmark er et af de lande, som har reduceret sin CO2-procent mest, og mange andre lande vil reducere drivhusgasser med 20 procent, mens vi har en målsætning om 37 procent, mens EU har en målsætning om at reducere 40 procent i 2030. Så Danmark er godt med,« slår ministeren fast.