Pilgrimme verden over er taget til Krakow for at høre paven tale. Mellem 2,5 og 3 millioner er til stede.

København. Mindst 2,5 millioner pilgrimme fra hele verden er søndag mødt op til pave Frans' gudstjeneste, som afholdes på den sidste dag af den globale katolske ungdomsfestival i Polen.

Det oplyser arrangørerne bag festivalen ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi har estimeret af mellem 2,5 og 3 millioner mennesker er til stede, siger talsmanden for den globale ungdomsfestival 2016, Anna Chmura til AFP.

Politiet har valgt ikke at komme med et estimat over antallet af mennesker, der er mødt op til gudstjenesten, som foregår i nærheden af byen Krakow.

/ritzau/afp