Danske politikere tager sig til hovederne, efter en ny skandale om EU-milliarder er kommet op til overfladen.
»Det er en molbo-historie,« siger Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, mens et socialdemokratisk medlem af parlamentet, Christel Schaldemose, kalder sagen ‘stærkt kritisabel’, og SFs Margrete Auken slår fast:
»Det er en velvoksen skandale, der viser, hvordan der i medlemslandene bliver sløset med pengene.«
I 2007-2013 kastede EU ca. 860 mio. euro – svarende til ca. 6,45 mia. kr. – efter ‘ikke-produktive investeringer’ i landbrug i bl.a. Danmark. Idéen var, at en del af landbrugsstøtten skulle gå til udviklingsprojekter og fremme brugen af eksempelvis nye teknologier og miljøvenlige tiltag. En vej, som EUs landbrugsreform siden fortsatte ud ad.
Men nu fastslår Den Europæiske Revisionsret efter en stikprøve, at tre ud af fire ‘ikke-produktive investeringer’ i Danmark, Portugal, Storbritannien og Italien, som tilsammen har brugt 80 pct. af de samlede midler i denne del af landbrugsstøtten, ikke var ‘omkostningseffektive.’ Eller sagt på dansk: Støtten gav ikke økonomisk mening.
Men det var ikke det eneste problem. Revisorerne slår nemlig også fast, at ‘medlemsstaterne ikke kontrollerede, om de anmeldte omkostninger reelt var afholdt, eller om de accepterede det dyreste bud uden at kræve nogen begrundelse. I flere tilfælde blev projekter, som tydeligvis ville øge bedriftens værdi, finansieret fuldt ud med offentlige midler, eller de blev støttet med en sats, der var meget højere end den sats, der normalt ydes til produktive investeringer’, hedder det i en pressemeddelelse.
Her står også, at problemerne ‘muligvis ikke er begrænset til stikprøven af projekter’, men ’selv om støtten fortsætter i perioden 2014-2020, har Kommissionen og medlemsstaterne endnu ikke korrigeret de fleste af svaghederne’.
’EU har været ligeglad’
EU-revisorerne afslører, at der et sted i Danmark blevet brugt over 15 mio. kr. på et vandområde-projekt, der skulle beskytte eller forbedre vandmiljøet. Men revisorerne påpeger, at projektet kun delvist er støtteberettiget - og at miljømålsætningen ikke er opfyldt. Heller ikke ved dette eksempel har der været ført kontrol. Andre eksempler fra Danmark handler om ’græsninger’, ’levende hegn’ og ’beplantninger’, men ingen af de danske eksempler har været ’omkostningseffektive’. Sagen stiller både EU-systemet og medlemslandene i et dårligt lys, lyder det fra de danske EU-politikere:
»EU har kun haft fokus på, om pengene er blevet udbetalt korrekt. Så længe et projekt overholder formalia, så har EU som udgangspunkt været ligeglad med, om det har haft nogen gavnlig effekt,« siger Anders Vistisen, der mener, at sagen lugter af, at der i virkeligheden har været tale om ’driftsstøtte’. Samtidig glæder han sig over, at revisionsretten er ‘begyndt at stille spørgsmål’.
»Det her var noget, som på papiret lød godt, men i dag kan vi se, at det eneste, vi har opnået – i hvert fald i 75 pct. af tilfældene – er at give støtte på en anden måde. Det er dumt at bruge skattekroner på noget, som ikke virker,« siger han.
I 2014 trådte den nye landbrugsreform med et samlet budget på ca. 360 mia. kr. i kraft. Reformen betyder, at en del af den støtte, som landmændene kan få, bl.a. kan udbetales på betingelse af, at der gennemføres miljøgavnlige tiltag.
Men Anders Vistisen frygter med revisorernes nylige konklusioner in mente, at der i mange tilfælde også i dag er tale om ‘skjult driftsstøtte til dem, der er kloge nok til at få fat i pengene’.
»Det skævvrider markedet. Og når vi mangler penge til f.eks. flygtningekrisen, så er det vanvittigt, at der bruges så mange penge på det her,« siger DFeren.
Også Socialdemokraterne frygter, at millioner fortsat bruges uhensigtsmæssigt, da ‘der er ikke noget, der tyder på, at tingene har forandret sig i en positiv retning’.
»Jeg må også være ærlig og sige, at jeg ikke er super-optimist i forhold til, at det bliver bedre i fremtiden. Desværre,« siger Christel Schaldemose og tilføjer:
»Kontrollen halter i den grad. Og det ville være godt, hvis de nationale finansministre skulle skrive under på, at tingene var i orden. Hvis ministrene havde ansvaret, ville der komme orden i sagerne.«
