- Jeg er ikke blevet presset til noget, jeg har helt selv truffet beslutningen, siger Mette Touborg

- Nu er det jo først nu, der har været anledning til at melde sig, hvis man er interesseret. Og jeg har brugt tid på at mærke efter i mig selv, på at tale med mit eget bagland og med ledelsen her på Christiansborg. Og jeg er nået frem til, at jeg ikke stiller op, siger Mette Touborg, der heller ikke vil sige hvem, hun selv bakker op om.

- Jeg er jo næstformand og dermed en del af ledelsen. Og derfor vil jeg ikke sige, hvem, jeg støtter. Det gør Mattias (den anden næstformand Mattias Tesfaye, red.) jo heller ikke, siger Mette Touborg.

LÆS OGSÅ: 

Hun er irriteret over, at journalisterne de seneste dage har placeret hende i både den grønne og en røde fløj. Hun ligger da også politisk mere i midten.

- Jeg ved ikke, om det er mit røde hår, der gør, at jeg det ene øjeblik skal være grøn, det næste rød. Jeg er faktisk optaget af at passe mit job som borgmester i Lejre, og det regner jeg også med at gøre fremover, siger Mette Touborg.

SF's landsledelse har netop afsluttet første punkt på dagsordenen, hvor de har vedtaget proceduren for et kommende formandsvalg.

Med Mette Touborgs udmelding, er det nu kun Astrid Krag og Trine Pertou Mach, der ikke har meddelt, at de IKKE stiller op.