S-formand understreger det tætte forhold til SF med en gæstetale ved det tidligere regeringspartis landsmøde.
Odense. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen var lørdag den hemmelige gæstetaler på SF's landsmøde.
Efter SF-formand Pia Olsen Dyhr havde introduceret Mette Frederiksen som "Danmarks måske kommende statsminister", fastslog Mette Frederiksen, at hun vil fokusere på ulighed, hvis magten skifter:
- Vi skal bekæmpe den sociale ulighed. Sidst, vi sad i regering, nåede vi ikke langt nok. Vi har brug for i fællesskab at få en anden beslutsomhed. Næste gang, vi har regeringsmagten, skal der flyttes hegnspæle, siger Mette Frederiksen og tilføjer
- En regering under min ledelse skal måles på de sociale fremskridt, vi skaffer. Det er det, jeg gerne vil sætte mig i spidsen for i Danmark, siger S-formanden til klapsalve fra de 450 SF'ere i Odense.
/ritzau/