Regeringen arbejder lige nu på en kontanthjælpsreform. BT har talt med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som røber, at der ikke kun er pisk i vente til kontanthjælpsmodtagerne.

Regeringen arbejder lige nu på en kontanthjælpsreform. BT har talt med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som røber, at der ikke kun er pisk i vente til kontanthjælpsmodtagerne.

- Vi er stadig i gang med arbejdet, og jeg kan derfor ikke fortælle, hvad reformen kommer til at indeholde, men jeg kan fortælle, hvorfor vi gik i gang.

Rigtig mange unge står lige nu uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse - og for dem bliver det rigtigt svært at klare sig, hvis der ikke bliver taget hånd om dem. Målet er, at gruppen kommer igennem en uddannelse, så de kan klare sig.

Mange voksne er også langvarigt på kontanthjælp, hvilket også afføder en række sociale problemer. Så det er vigtigt, at de fremover er på kontanthjælp i så kort tid som muligt, siger Mette Frederiksen.

Kan du løfte lidt af sløret for, hvordan I vil få dem ud på arbejdsmarkedet?

- Jeg kan sige så meget, at vi ikke, ligesom den gamle regering, er drevet af den tro, at løsningen alene er at skære i midlerne.

Regeringen forventer at komme med et udkast i løbet af den første del af 2013.