»Robotterne er ikke din værste fjende. De bliver din bedste ven,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

»Ja, jeg er enig,« siger Metal-bossen Claus Jensen og træder på speederen i minibussen. Næste stop Odense.

Vi sidder i Claus Jensens egen minibus, han sidder ved rattet, og ved siden af på forsædet sidder Troels Lund Poulsen.

Normalt tror man, at fagforeningformændene og en borgerlig regering er modstandere. Sådan er det ikke nødvendigvis.

Normalt tror man, at industrirobotter og digitalisering tager jobs fra almindelige mennesker. Sådan er det heller ikke nødvendigvis. Måske er det i virkeligheden omvendt.

Fagforeningsformanden og Venstre-ministeren er så gode venner, at de er taget på rundtur på Fyn og Jylland i to dage for sammen at finde fremtidens jobs. Ministerbilen har Troels Lund ladet stå på Slotsholmen.

»Jeg må ikke få lov at køre. Men det er jo også Claus' bil,« siger Troels Lund lakonisk.

Man skal de særeste steder hen, når man leder efter fremtidens job. For eksempel Haarby på Fyn, der er naboby til Snave, og hvor komediefilmen Polle Fiction fra 2002 faktisk er indspillet. Hvor Polle fra Snave lyder som noget fra fortiden, beskæftiger de sig mere med fremtiden på virksomheden CabinPlant, der laver specialiserede industrirobotter til fødevareindustrien. De har f.eks. lavet en maskine der pakker sardiner, og som i øvrigt lige kapper hovedet af dem, piller indvoldene ud og vender dem rigtigt på vejen ned i dåsen. Der er tre sradiner i luften af gangen, og det hele går lynhurtigt. Direktøren fortæller, mens ministeren og Mertal-bossen lytter. De er ikke nervøse for udviklingen. De er vilde med robotter.

Næste stop er Odense og Center for Velfærdsteknologi. Her handler det om, hvordan ældre danskere skal passes i fremtiden. Maskiner kan flytte ældre ud af sengen og over i en kørestol, specialproducerede stole kan dæmpe angst, og bibbere afslører hvornår bleerne skal skiftes.

Metal-formanden startede med at fraternisere med Lars Løkke på Venstres landsmøde i 2013, og nu har han bygget et sanarbejde op med Troels Lund Poulsen.

Er det fordi dine medlemmer stemmer på Venstre?

»Nej, vi forholder os til hvem, der bestemmer i Danmark, og så laver vi aftaler med dem. Da Troels var erhvers- og vækstminister, arbejdede jeg sammen med ham, for at varetage mine medlemmers interesser. Og vi arbejder godt sammen, så vi kan skabe resultater.«

Ca. 900.000 danske job vil forandre karakter eller helt forsvinde som følge af nye digitale start ups og automatisering, viser analyser fra tænketanken Cevea og HK. Lastbilchauffører, butiksassistenter og industriarbejdere vil ifølge Avisen.dk blive påvirket af den fjerde industrielle revolution. Alligevel skal smeden, sygeplejersken og andre danske lønmodtagere ikke hænge med hovedet over udviklingen, mener Troels Lund Poulsen.

»Det viste sig jo, at det arbejde vi lavede i Erhvervsministeriet førte direkte over i Beskæftigelsesministeriet, hvor vi kan skabe jobs,« siger han.

Men hvor dybt stikker samarbejdet egentlig? BT har stillet de samme spørgsmål til dem begge for at teste, hvor enige, de er.

DET MENER TROELS LUND POULSEN:

ER VI TRUET AF ROBOTTER: »Vi skal ikke være bange for robotter. Vi skal være glade for dem. De vil gøre livet nemmere for danskerne, og gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. De kan også skabe jobs. Vi skal jo konkurrere med alle verdens lande, og dem der producerer bedst og billigst får mest omsætning.  Desuiden vi nedslidning ved montone jobs forsvinde, fordi de hårde, slidsomme jobs bliver overtaet af robotter.

TAGER ØSTARBEJDERE VORES JOBS:  »De som kan arbejde på arbejdsmarkedet, de skal ud på arbedsmarkedet. Men det er et langtt sejt træk. Vi skal også opkvalificere og videreuddanne medarbejderne, så de kan rykke længere op og give plads til  jobparate kontantshjælpsmodtagere eller flygtninge og indvandrere. Vi skal udnytte de gode tider, vi har nu, til at sikre, at det ikke bare er folk fra Rumænien og Polen der får de jobs, der er. Men hvis der ikke var folk fra Polen og Balkan, der kunne tage nogle af de ledige jobs, der er, gik det ud over os alle. Vikunne ikke producere så meget, og alle ville blive fattigere. Langt de fleste af dem får overenskomstmæssig løn.

HVORDAN BEHOLDER VI ARBEJDSPLADSER I DANMARK: »Det glade budskab er, at vi bliver mere konkurrencedygtige, fordi lønudgiften bliver en mindre del af produktet - præcis som Claus siger. Automatisering, robotter og internet betyder, at vi kan få en større del af den store, globale kage, der er. Derfor kan mange virksomheder  ansætte flere mennesker efterhånden som de kommer ælængere med den teknologiske udvikling. »

 

DET MENER CLAUS JENSEN:

ER VI TRUET AF ROBOTTER: »Hvis nu vi ikke havde investeret i ny teknologi i Danmark de sidste 30 år, så havde vi nok ikke de arbejdspladser, vi har i dag. Så var vi kørt bagud af dansen. Og virkeligheden er jo, at hvis vi ikke følger med i industrivirksomhederne, så flytter de ud til andre lande. Og mine medlemmers løn er ikke truet. For jo mindre en del af prduktet, lønnen udgør, jo flere kan man ansætte. Jo flere der inversterer i ny teknologi, jo fkere jobs bliver der skabt, fordi man kan sælge mere.

TAGER ØSTARBEJDERE VORES JOBS: : »Vi er ikke bekymrede for østarbejdere, og vi har fået mange af dem som medlemmer. Det er vigtigt for os, at de har samme løn- og arbejdsvilkår helt ned til hvilken gave, de får til jul. Vi har løst det  overenskomstmæsdigt, og der kan ikke snydes på vægten.

HVORDAN BEHOLDER VI ARBEJDSPLADSER I DANMARK: »Industri-beskæftigelsen er sdiden krisen steget med 13.000 personer. Det sker fordi lønnen bliver en mindre procentdel af produktet. Vi har øget produktiviteten og er mere produktive end Sverige og Tyskland. Så gør det ikke noget, at lønnen stiger lidt. Selvfølgelig er der jobs der er forsvundet, vi bygger desværre heller ikke store skibe, som vi gjorde før. Men der hvor 3.000 mennesker byggede skibe på Lindøværtet, går er nu 2.000 mand og bygger ting til vindmøller ol. Vi er meget fleksible.